Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

S3 hver paa sin Ende af en Vinkel vægtstang, fra hvis anden Ende Klokketræk 1 og t gaar ned til Vinkelvægtstængerne V- V og v-v i Løbeværket. Hamrene træk- kes af Spiralfjedrene F og f omkring Vinkelvægtstængernes Aksler ind mod Klokkeskaalene, dog uden at berøre disse, idet Fjedrene Fx og normalt holder Ham rene fjernet et lille Stykke fra Klokkerne for ikke at dæmpe Klangen af Slagene, naar Klokkeværket er udløst. Løbeværket bestaar af et Hjul værk, der ved Snoretræk, ført omkring Tromlen U og almindeligvis over forskellige Snorskiver, dri- ves af en Vægt P, og af Udløsningsarmen S Q, en toarmet Vægtstang med Omdrejnings- aksel 0, som Elektromagneten E med Anke- ret a kan fastholde omtrent i vandret Stilling ved Hjælp af en fjedrende Hage K, idet Ankeret ved strømløs Elektromagnet af en Fjeder X trækkes bort fra Magneten, saaledes at Hagen lægger sig hen over Anslaget S paa Armen S Q. I denne Stilling kan Løbe- værket ikke funktionere, idet Armen B, der sidder fast paa Tandhjulet Z’s Aksel, hindres i at løbe rundt, fordi dens yderste Ende stø- der mod Akselen O. Naar der sendes Strem gennem Elektromagnetvindingerne, trækkes Hagen K bort fra Anslaget S af Ankeret a. Derved kan Vægten Q dreje Udløsningsarmen og dennes Aksel 0 saa meget, at Armen B kan passere forbi en Udskæring i 0, og Vægten P kan derefter sætte Løbeværket i Be- vægelse. For at Bevægelsen kan reguleres, dri- Fig. 66. ver Hjulet J et mindre Hjul C, paa hvis Aksel Vindfanget Wer anbragt; Luftmodstanden og dermed Rotationshastigheden kan varieres ved, at Vindfangsfladerne stilles mere eller mindre skraat. Paa Tandhjulet^ sidder nogle Knaster 5, som under Bevægelsen støder mod V og v, saaledes at disse og derved Hamrene H og h faar den fornødne Bevægelse. For hver Knast, der passerer forbi V og v, trækkes Hamrene bort fra Klokkerne, og spændes Fjedrene F og f. Naar Knasten er passeret forbi, vil Fjedrene og Vægten af Hamrene føre disse tilbage i Normalstilling, hvorved der fremkom- mer eet Slag paa hver af de paagældende Klokkeskaale. Knasterne og s2 er noget længere end de øvrige Knaster, saaledes at de først kan passere Vægtstangen SQ efter at have løftet denne og ført den tilbage i Normalstil- lingen, i hvilken den ved strømløs Elektromagnet fastholdes, idet Anslaget S smutter ind under Hagen K. Derved standser Akselen 0 og Armen B igen Hjulene, efter at det tilsigtede Antal Klokkeslag har lydt, og Apparatet er nu parat til en ny Udløsning. Ved de danske Statsbaner er Klokkeværkerne al-