Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

Forfatter: H. Schmedes

År: 1918

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 621.39 Vejl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
73 Kraftkilden er her almindeligvis en af en Jævnstrømsmotor Y (Fig. loi) eller eventuelt af en Oliemotor e. 1. dreven Vekselstrømsgenerator Y. Denne sender lavspændt og lavfrekvent (d. v. s. langsomt svingende) Vekselstrøm gennem en særlig konstrueret Induktionsrulle, en Trans- formator Z, der ved Induktion frembringer højspændt, lavfrekvent Vekselstrøm (Spændinger paa 8000—15000 Volt er saaledes meget almindelige). Fig. 101. Transformatorens sekundære Spole er indskudt i Kreds med en. Selvinduktionsspole L og en Kondensator C, og parallelt med Selvinduktionen L er endvidere indskudt en saakaldt Gnist- bane, der nu almindeligvis bestaar af en Række serieforbundne Gnistrum med ringformede Elek- troder, adskilt ved et ganske lille Luftlag. Strømmen fra den sekundære Spole lader Kondensatoren, og naar dennes Spænding er vokset over Gnistbanen G’s Overslagsspænding, finder Udladning Sted over denne i en Række Gnister, idet Gnistbanen frembyder mindre Modstand mod Svingningernes Gennemgang end Transformato- rens sekundære Spole med de mange Vindinger og den deraf følgende store Selvinduktion. Ved Udladningen over Gnistbanen bevirker Kondensatorens Ladning, at der i Kredsen G-C-L opstaar en Række højfrekvente Svingninger, men saafremt Kredsen ikke var sat i Forbindelse med Jord og Luftnet, vilde disse Svingninger forløbe inden for selve denne, og Strømmen vilde efter- haanden dø bort paa Grund af Kredsens Modstand. Svingningerne i Rummet uden om Ledningssystemet vilde ved et saadant lukket System ikke faa nogen større Udbredelse (jfr. Kraftlinierne ved en Hesteskomagnet med paalagt Anker). Forat der kan opnaas fornøden Udbre- delse af Svingningerne, forbindes Spolen Es ene Ende derfor med Jorden, og dens anden Ende med et Luftnet A, hvori Svingningerne trænger op, og hvorfra de forplanter sig ud i Rummet. Som Modtagerapparat anvendes en lig- nende Svingningskreds indeholdende Kon- densator Q og Selvinduktion Lx (Fig. 102). Svingningerne gaar over i Luftnettet Ax og derfra gennem og C, til Jord. De ved Svingningerne fremkaldte Spændingsvariatio- ner mellem. Z/j forskellige Punkter tjener til at frembringe svage Strømme gennem en Hjælpekreds, hvori er indskudt et fintmærkei (se nærmere herom nedenfor) og en Telefon i Serie m. v. Telefonen er forbunden med en parallelt indskudt mindre Kondensator, der tjener til at forstærke Spændingsvariationerne mellem Telefonens Klemmer og dermed Strømmen gennem dens Vikling. Det er væsentlig ved Indførelsen af Detektoren i Stedet for den tidligere anvendte Ko-