Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

8i 00 kredsløbet indlagt en Kontakt i et fjedrende Kon- taktstykke, anbragt paa Mikrotelefonens Skaft, saa- ledes at nævnte Strømløb kun er sluttede, naar Kon- taktstykket er indtrykket. Kontakten i Telefon- kredsløbet er anbragt, for at en glemt Ophængning efter endt Afbenyttelse af een eller flere Mikrote- lefoner paa en gennemgaaende Telefonlinie ikke skal hindre Opringning af de øvrige paa Linien indskudte Telefoner. Ved en Paralleltelefon med Klokkemodstand af f. Eks. 2000 q vil nemlig en ikke ' ophængt Mikrotelefon, der ikke er forsynet med nævnte Kontakt i Telefonkredsløbet, kortslutte Ledningen gennem Induktionsrullens sekundære Vindinger med Modstand f. Eks. 100 Q, saaledes at største Delen af eller saa godt som hele Ringe- strømmen vil sluttes gennem Kortslutningen i Ste- det for gennem Klokkerne, der altsaa i dette Til- fælde enten kun ringer meget svagt eller slet ikke. Kontakten i Mikrofonkredsløbet skal hindre, at Mi- krofonbatteriet ødelægges for hurtigt ved til Stadig- hed at være sluttet ved en glemt Ophængning af paagældende Mikrotelefon. Ofte er Kontaktstykket dog kun forsynet med sidstnævnte Kontakt i Mikrofonkredsløbet. I øvrigt kan der ogsaa gi- ves Kontakten i Telefonkreds- løbet anden Anvendelse, der dog ikke skal omtales nær- mere her. b) Kaldeindretningen. Hertil benyttes i Regelen Veksel- strømsklokker, der faar Strøm fra en Telefoninduktor. Fig. 118 viser en almindelig Vekselstrøms- klokke bestaaende af to Staal- magneter N-S, forbundet saa- som forneden med Tværstykker af Jern. Elektromagnetens to Jernkærner er be- øverste, og Ankeret til det nederste Tværstykke. Staalmagneternes Poler er anord- vel foroven fæstet til det Fig. 117. net saaledes, at begge Magnetkærnerne og Vippeankeret faar modsat Polaritet. (Begge Kær- nerne f. Eks. Sydmagnetisme, og Ankeret Nordmagnetisme). Knebelen er befæstet til Ankeret ved 6