Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
Forfatter: H. Schmedes
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 621.39 Vejl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
Fare for Togsikkerhe-
den, er det selvfølge-
lig ved saadanne Te-
lefonlinier forbudt at
benytte Vogterhusap-
parater, naar Linie-
ringning kan ventes af-
givet, og Vogterhusap-
paraterne er derfor ind-
rettet med fjedrende
Hvirvler, der automa-
tisk udskyder Telefo-
nen af Linien, saa snart
den benyttede Hvirvel
slippes efter Telefo-
nens Brug.
Fig. 146 viser et
Stationsapparat,ogFig.
147 et Vogterhusappa-
rat, medens Strømske-
maet for et saadant er vist i
Fig 148, dog uden Lednings-
forbindelserne til de fjedrende
Hvirvler.
Undertiden forsynes Vog-
terhusapparaterne yderligere
med en plomberet Hvirvel og
eventuelt en Ekstraklokke.
Naar Telefonen skal benyttes,
maa Plomben for Hvirvelen
først brydes, og da dette skal
meddeles, for at Plomben atter
kan blive paasat, faar man der-
igennem en Kontrol med, at
Telefonen ikke benyttes i Utide.
Telefonringeledningen bør
helst have sin egen Jordplade
paa Stationerne uden Forbin-
delse med Telegrafinstallatio-
nens »Jord«, idet man derved
bedre modvirker Induktionen
i Ledningen.
En almindelig Telefonin-
duktor kan udløse Linieklok-
kerne, og selv om de i Ringeledningstelefonerne anvendte Induktorer er svage
maa Linieklokkernes Ankerfjedre dog være spændt saa haardt, at Klokkerne
ikke udløses af den forholdsvis svage Telefoninduktorstrøm.