Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

Forfatter: H. Schmedes

År: 1918

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 621.39 Vejl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
94 Fare for Togsikkerhe- den, er det selvfølge- lig ved saadanne Te- lefonlinier forbudt at benytte Vogterhusap- parater, naar Linie- ringning kan ventes af- givet, og Vogterhusap- paraterne er derfor ind- rettet med fjedrende Hvirvler, der automa- tisk udskyder Telefo- nen af Linien, saa snart den benyttede Hvirvel slippes efter Telefo- nens Brug. Fig. 146 viser et Stationsapparat,ogFig. 147 et Vogterhusappa- rat, medens Strømske- maet for et saadant er vist i Fig 148, dog uden Lednings- forbindelserne til de fjedrende Hvirvler. Undertiden forsynes Vog- terhusapparaterne yderligere med en plomberet Hvirvel og eventuelt en Ekstraklokke. Naar Telefonen skal benyttes, maa Plomben for Hvirvelen først brydes, og da dette skal meddeles, for at Plomben atter kan blive paasat, faar man der- igennem en Kontrol med, at Telefonen ikke benyttes i Utide. Telefonringeledningen bør helst have sin egen Jordplade paa Stationerne uden Forbin- delse med Telegrafinstallatio- nens »Jord«, idet man derved bedre modvirker Induktionen i Ledningen. En almindelig Telefonin- duktor kan udløse Linieklok- kerne, og selv om de i Ringeledningstelefonerne anvendte Induktorer er svage maa Linieklokkernes Ankerfjedre dog være spændt saa haardt, at Klokkerne ikke udløses af den forholdsvis svage Telefoninduktorstrøm.