Forbrændingsmotorer 1911-1913
Forfatter: E. Thaulow
År: 1913
Forlag: Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 12
UDK: T.B. 621.43.
Emne: Særtryk af "Lommebog for Smede".
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
rundagtige Skjolde, hvis hule Sider er besat med
fremstaaende Kamme, der ved Remmens Samling
slaas ned i de to Remender. Harrisremsamlerne gi-
ver en god, men noget stiv og tung Forbindelse
og egner sig paa Grund af deres Vægt daarligt til
hurtigt løbende Remme paa smaa Remskiver. Til
dette Brug er Bristolremsamlerne bedre. Disse be-
staar af et udstanset, skarpt zigzagformigt Stykke
Jærnblik, hvis Hjørner er ombøjede saaledes, at de
kan slaas ned i Remmene og vegnes om paa Rem-
mens Bagside. Til meget hurtigt løbende Remme
anvendes Remhægter, der som Regel er af Messing-
plade af Udseende som et fladt H, hvis to Arme
stikkes ned i aflange Revner, der er udskaaret i
Remmene, parallele med disses sammenstødende
Kanter.
Til større Remme benyttes Forskruninger, saa-
kaldte Remlaase, der dog maa være saaledes ind-
rettede, at de ikke har nogen fremstaaende Dele,
der kan foraarsage Ulykker.
Ved Samlingen af Remme gælder det om, at de
to Remender skæres nøjagtigt af i Vinkel paa Rem-
mens Kant, da Remmen ellers trækkes skævt af
Forbindelsen og kommer til at løbe uroligt paa Ski-
verne. Naar Remmene er udsatte for Olie, bør de
fra Tid til anden renses, hvad der sker ved Afvadsk-
ning med lunkent Sæbevand, hvorpaa de indgnides
med en Blanding af Tran og Talg. Naar en Rem
ikke vil trække, kan man fugte den med en lig-
— 68 —