Kortfattet Kemi

99 i meget vexlencle Mængder. De forekomme som Be- standdele af mangfoldige Bjergarter af vulkansk Op- rindelse. Brudstykker af saadanne, f. Ex. Sienit, (Feld- spat og Hornblende) findes ikke sjældent mellem vore Rullesten. , 151. Magniumgruppens M-etaillor forene sig med Ilterne K2O3 (Lerjord, Jerntveilte) til Forbindelser af Formlen K3O4=-R(), R2O3. De kaldes Mellemilter. Mange af disse findes krystallinske i Naturen. Den sorte, magnetiske, metalglindsende Magnetjernsten, Fe3O4, er en af de allervigtigste Jernmalme. Denne Forbindelse dannes, naar man brænder Jern i Ilt (9), eller gløder Jern i Vanddamp (13,1°). Det tilsvarende Manganmellem- ilte, Mn3O4, findes ligeledes naturligt. Det dannes ved Glødning af Brunsten (s. nedenfor), idet der udvikles Ilt (8), ligesom ved Glødning af Manganforiltehydrat, kulsurt eller salpetersurt Manganforilte under Luftens Adgang. Koges Manganmellemilte med concentreret Salpetersyre, saa dannes salpetersurt Manganforilte ogManganoverilte, MnO2, idet:^Mn3O44-^HNO3 =£yin 2 NO3 + Mu()/" Mangan- f overiltet findes naturligt i staalgraa, giindsende, krystal- linske Masser som Brunsten. Det er den vigtigste Manganforbindelse. Den danner Grundlaget for hele Chlorindustrien (sml. 128 og 64), ligesom for næsten enhver Fremstilling af Ilt (s. 8, 144. Og sml. 118, 64 og 8); fremdeles for alle Manganforbindelser (s. 144). Det til Brunsten svarende Jernilte kjendes ikke, derimod danner Jernet en analog Svovlforbindelse, FeS2, der som Svovlkis findes meget udbredt i Naturen baade i ældre og nyere Dannelser. Den er gul, inessiugglindseude, haard og ofte krystalliseret i Tærninger og Pentagonaldodekaedre. Den anvendes ikke til Udsmeltning af Jern (sml. 147), men til Svovl og Svovlsyre, idet den ved Ophedning uden Luftens Adgang afgiver henved Halvdelen af sit Svovl som saadant (72); ved Ophedning under Adgang af Luft brænder Svovlet til Svovlsyrling (77). 7*