Kortfattet Kemi

115 indsuger det smeltede Kobber Luftarter og sprøjter derfor ved Afkøling, men det anvendes til Smedearbejde (Kjedler, Rørledninger, Skibsforhudning), fremdeles til Skillemønt, Gravering, Traad, og til mangfoldige Le- geringer. Af Kobberets Legeringer ere de vigtigste: Bronze (Kobber og Tin) og Messing (Kobber og Zink). Statuebronze indeholder gjerne smaa Mængder Zink og Bly. Bronze og Messing ere bil- ligere end Kobber, desuden haardere, lettere smeltelige og give ikke Blærer ved Afkøling efter Smeltningen. Messing er tillige mindre let ilteligt end Kobber. Nysølv er en Legering af Kobber, Zink og et ikke meget hyppigt Metal, Nikkel. Kvægsølv bruges til mange fysiske lustrumenter. Dets Legeringer med andre Metaller kaldes Amalgamer. Nogle Amalgamer dannes meget let, saaledes Tin- amalgam, der bruges til Spejlbelægning, Sølv- og Guld- amalgam. der navnlig tidligere anvendtes til Forsølvning og Forgyldning, og Amalgamerne af flere lette Metaller, ved hvis Dannelse der endog udvikles eu betydelig Varme. Sølv anvendes ligesom Guld ikke i ren Tilstand, fordi det er for blødt, men sædvanlig legeret med Kobber, til Mønter, Smykker, Uhre osv. IV. Metaller, der vindes af deres Chlorider, ere: Aluminium og Magnium. De vindes begge paa samme Maade (138, Slutn.), det første af Chloraluminiumnatrium, det sidste af Chlormagniumnatrium. Aluminium bruges især til den haarde Aluminiumbronze (Kobber og Alu- minium) ; Magnium synes at skulle faae nogeu Anvendelse til „Magniumlys“ i Fotografien. Kulstof og Kulstofforbindelser. 163. Kulstoffet er et fast Grundstof uden Lugt og Smag. Hvis det overhovedet kan smelte eller fordampe, skeer det først ved overordenlig høj l’einperatur. 8*