Kortfattet Kemi

121 Kulsyre, Kulilte og Svovlkulstof. De flygtige Produkter fra hver Retort ledes til et fælles vandret Jernrør, hvori Størstedelen af Tjæren og Vandet fortættes, derpaa gaaer Gassen gjennem lodrette Kør, der afsvales med Vand, hvorved en videre Fortætning af de mindre flyg- tige Dele finder Sted; endelig befries den ved forskjel- lige Rensningsmidler for Svovlbrinte, Kulsyre og Am- moniak, og ledes nu til de store Gasbeholdere. Disse ere Klokker, der ere ophængte saaledes, at de afspærres af Vand; i dem munde to Hovedrør, et, hvorigjennem Gassen strømmer ind, og et andet, som fører den ud i Ledningerne til Forbrugerne. Gassen bestaaer især af Brint og den saakaldte lette Kulbrinte (32; 169), Kul- ilte ; desuden indeholder den smaa Mængder af Ilt, Kvælstof, og Kulsyre, og endelig vexlende Mængder af tungere, mere kulrige Kulbrinter; det er væsenlig disse sidste, der betinge dens Lysevne, thi baade Brint, let Kulbrinte og Kulilte brænde med ikke lysende Flamme. Gasvandets Betydning som Nutidens vigtigste Kilde til Ammoniak er omtalt tidligere (32). 168. Stenkulstjæren er en Blanding af Kulbrinter (f. Ex. Benzol, Naftalin), Forbindelser, der samtidig indeholde Kulstof, Brint og Ilt (f. Ex. Karbolsyre) og Forbindelser af Kulstof, Brint og Kvælstof (f. Ex. Anilin); desuden indeholder den tungtflygtige Stoffer, som ved Tjærens Destillation blive tilbage og, blandede med Kalk og Sand, benyttes til Asfalt. — Tjæren anvendes som saadan til at beskytte Jern, Murværk, Iræ mod Fugtighed eller Forraaduelse, og til I agpap; men Størstedelen destilleres. Herved opsamles særskilt det, der gaaer over ved noget over 100° (de lette Tjæreolier) og det, der først destillerer ved omtr. 200° (de tunge Tjæreolier). Af de lette Tjæreolier vindes især Benzol, af de tunge især Karbolsyre, af begge Naftalin. Benzol, Benzin, C6 H6, er en farveløs Vædske, der er lidt lettere end Vand og ikke opløses af dette.