Kortfattet Kemi

Kulsyre dannes (22) ved Forbrænding af Kul i Ilt: C -|- 2 O — C O2. Det ses heraf, at den dannede Kulsyre netop indtager samme Rumfang som den Ilt, den indeholder. Ved at ledes over glødende Kul (27) optager Kulsyren Kulstof: C O2 C = 2 C O. Herved fordobler, som man ser, Kulsyren sit Rumfang. Af 1 Molekule Kulsyre dannes 2 Molekuler Kulilte. Kulsyre kan faaes af kulsur Kalk og Saltsyre (23), idet Ca C O3 + 2 H Cl = H2 C O3 4~ Ca Cl2, men den dannede virkelige Kulsyre, H2 C O3, spaltes øjeblikkelig i Vand og Kulsyreanhydrid: H2 C O3 = H2 O + C O2. Naar Fosfor brænder i Luften (28), dannes Fosfor- syreanhydrid: 2 P + 5 O = P3 O5. Salpetersyren, H N O3, vindes (30) af Salpeter, K N ()3, og Svovlsyre, H2 S O4, idet K N O3 + H2 S 04 = H N O3 4- K H S O4. Det sees, at kun Halvdelen af Svovlsyrens Brint ombyttes med Metal. Salpetersyre virker paa et Metal som f. Ex. Sølv,' idet Ag -H H N O3 = H + Ag O3, men Brinten reducerer strax en andeu Del af Salpetersyren, under Dannelse af Kvælstoftveilte (31): 3 H + H N O3 = 2 H2 O + N O. Kvæl- stoftveiltet ilter sig let i Luft og Ilt til Salpeterunder- syre, idet N O + O = N O2. Ammoniak forener sig med Chlorbrinte (32; 34) til Sal- miak: NH3 + H C1 = NH4C1; og Salmiak sønderdeles af Kalk (32), idet 2 N H4 Cl + Ca O = Ca Cl2 + 2 N H3 + H2 O. Den chemiske Forbindelses Dannelse. 55. Den Kraft, som sammenbinder Grundstof- atomerne til Molekuler, kaldes Affinitet; den maales ved den Mængde Varme, som udvikles ved Forbindelsens Dannelse. Til at sønderdele Forbindelsen bruges da netop den samme Varmemængde. Det at adskille en chemisk Forbindelse er nemlig et Arbejde, men til en vis Arbejdsmængde svarer en ganske bestemt A arme- mængde og omvendt. Naar Brinten brænder, idet den forener sig med Luftens Ilt til Vand, saa kan man