Kortfattet Kemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1874

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
50 af Chlorundersyrling (128) og Kaliumsaltet af Chlor- syren (118). 70. Stor Lighed med Chlor have de langt sjældnere Grund- stoffer Brom og Jod. De findes som letopløselige Brom- og Jodmetaller i Havvandet (hvorfra navnlig Jod gaaei1 over i Tang- arterne) og enkelte Kilder og vindes paa lignende Maade som Chlor. Brom er ved aim. Temperatur en mørkebrun Vædske, der giver rødbrune Dampe, Jod danner blyantlignende Krystaller, der give prægtige violette Dampe. Ved Opvarmning af et Stykke Jod, saa stort som et Knappenaalshoved, i et Prøveglas fyldes dette let med mørkviolette Dampe. Frit Jod farver Stivelse blaa (173). Brom og Jod have mindre Tiltrækning til Brint og Metaller end Chlor. Chlor frigjør derfor Brom af Brommetaller, Chlor og Brom frigjøre Jod af Jodmetaller. 71. Ogsaa Fluor hører herhen. Dette Grundstof kjendes ikke i fri Tilstand, fordi det angriber alle Kar. Dets Brint- forbindelse, Fluorbrinte, HF, faaes paa lignende Maade som Chlorbrinte af de naturlige Fluormetaller Flusspat (Fluorcalcium) og Kryolit (140), men Operationen maa udføres i Kar af Bly eller Platin, fordi Glas angribes af Fluorbrinte (95). Fluorbrinte ei' en stærk Syre. Fluor, Chlor, Brom, Jod kaldes ofte Saltdannere (Haloider), fordi de ved ligefrem at forene sig med Metallerne danne Salte. Deres Brintforbindelsei kaldes Haloidsyi-er, fordi de i Modsætning til næsten alle andre Syrer ikke indeholde Ilt, men kun Haloider. Deres Metalforbindelser kaldes Haloidsalte. Svovl. 72. Svovl er et gult, skørt Legeme af Vf. 2. Det smelter ved 115°, men holder sig flydende langt under Smeltepunktet. Ophedet betydeligt over Smeltepunktet (i et Prøveglas) bliver Svovlet brunt og saa tyktflydende, at Glasset kan vendes, uden at det løber ud; ved endnu højere Varme bliver det igjen tyndflydende, og naar man da hælder det i Vand, faaes det som en blød, klæbrig Masse, der dog snart igjen bliver fast. Svovl koger ved omtr. 450° og forvandler sig til en rødgul Damp. — Det naturlige Svovl er ofte krystalliseret, og i samme Form faaes det af sin Opløsning i Svovlkulstof (73). Ophedes derimod Svovl til lidt over 115° i en Digel, saa