Kortfattet Kemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
af Chlorundersyrling (128) og Kaliumsaltet af Chlor-
syren (118).
70. Stor Lighed med Chlor have de langt sjældnere Grund-
stoffer Brom og Jod. De findes som letopløselige Brom- og
Jodmetaller i Havvandet (hvorfra navnlig Jod gaaei1 over i Tang-
arterne) og enkelte Kilder og vindes paa lignende Maade som
Chlor. Brom er ved aim. Temperatur en mørkebrun Vædske, der
giver rødbrune Dampe, Jod danner blyantlignende Krystaller, der
give prægtige violette Dampe. Ved Opvarmning af et Stykke
Jod, saa stort som et Knappenaalshoved, i et Prøveglas fyldes dette
let med mørkviolette Dampe. Frit Jod farver Stivelse blaa (173).
Brom og Jod have mindre Tiltrækning til Brint og Metaller end
Chlor. Chlor frigjør derfor Brom af Brommetaller, Chlor og Brom
frigjøre Jod af Jodmetaller.
71. Ogsaa Fluor hører herhen. Dette Grundstof kjendes
ikke i fri Tilstand, fordi det angriber alle Kar. Dets Brint-
forbindelse, Fluorbrinte, HF, faaes paa lignende Maade som
Chlorbrinte af de naturlige Fluormetaller Flusspat (Fluorcalcium)
og Kryolit (140), men Operationen maa udføres i Kar af Bly eller
Platin, fordi Glas angribes af Fluorbrinte (95). Fluorbrinte ei' en
stærk Syre.
Fluor, Chlor, Brom, Jod kaldes ofte Saltdannere (Haloider),
fordi de ved ligefrem at forene sig med Metallerne danne Salte.
Deres Brintforbindelsei kaldes Haloidsyi-er, fordi de i Modsætning
til næsten alle andre Syrer ikke indeholde Ilt, men kun Haloider.
Deres Metalforbindelser kaldes Haloidsalte.
Svovl.
72. Svovl er et gult, skørt Legeme af Vf. 2. Det
smelter ved 115°, men holder sig flydende langt under
Smeltepunktet. Ophedet betydeligt over Smeltepunktet
(i et Prøveglas) bliver Svovlet brunt og saa tyktflydende,
at Glasset kan vendes, uden at det løber ud; ved endnu
højere Varme bliver det igjen tyndflydende, og naar man
da hælder det i Vand, faaes det som en blød, klæbrig
Masse, der dog snart igjen bliver fast. Svovl koger ved
omtr. 450° og forvandler sig til en rødgul Damp. —
Det naturlige Svovl er ofte krystalliseret, og i samme
Form faaes det af sin Opløsning i Svovlkulstof (73).
Ophedes derimod Svovl til lidt over 115° i en Digel, saa