Handelskrisernes Historie

127 tilstrækkeligt, de gamle Papirer mantfe afgives i Markedet til Beta- ling af de nye, og derved faldt Aktiernes Kurser, og eftersom Kur- serne faldt, formindskedes Selskabernes Kredit. Nu blev ogsaa Krigens Efterveer folelige. Te ovenfor nævnte 1500 Mill, vare reent tabte for den nationale Kapital. Hvis de bare blevne anvendte til Iernbaneanlæg eller andre produktive Foretagender, saa vilde de Strækninger, der kom i Drift, allerede have givet Udbytte og saaledes hjulpet til at forstærke den til de fornyede Anlæg nødvendige Ka- pital; men de vare bortgivne til Krigen og til Dyrtiden og vilde aldrig komine igjen. Nu kom det for Lyset, at Agiotagen ogsaa havde habt sit Spil i Frankrig. Deplanque unslaaer den Indtægt, som Entrepreneu- rerne i Gjenmmsnit have havt af Zernbanerne. til 10 pCt. af An- lægskapitalen. Det bliver ved en Kapital af 3000 Mill. fres. en Sum tf ikke mindre end 300 Mill., og Antallet uf disse Stiftere bar hoist 100 Individer. Det er f. Ex. en offenlig Hemmelighed, at Anlæggelsen uf Jernbanen fra Straßborg til Baseler, hvis Ka- pital udgjor 40 Mill, fres., tun kostede Entrepreneurerne 27 Mill , Af Beretningen fra Bestyrelsen for den franske Nordbane for 1846 kan man, for at anføre et ældre Exempel, erfare Folgende.' Der blev udgivet 400,000 Aktier å 500 fres.; disse stod i Aaret k846 i 755 fres., og der var først indbetalt 125 fres. pr. Aktie. Ta knbver Aktie var omsat mindst een Gang (det var konstateret, at der bar steel næsten 600,000 Omsætninger), saa udkommer folgende Regning: naar Mandene af la haute Finance i denne Tid solgte deres Aktier, fom de i Virkeligheden gjorde, saa havde de en Netto- Gevinsl af 90 Mill, tres, nemlig 225 fres af hver Aktie, og denne Gevinst havde de bed et Udlæg uf 125 fres. pr Aktie, i' det Hele iHttøa med et Forskud af 50 Mill. Aktionmrerne paa anden Hmmd havde altsaa med et Offer af 90 Milt, ikke engang kjobt de egen- lige Aktier med Dividende, men foreløbigt kun Retten til at præstere de videre Indbetalinger.* Det vedvarende Fald i Børsernes Effekter kom Spekulanterne meget utilpas, fordi de derved bersvedes Midlerne til Agiotage. Den udstrakte Understøttelse, som Frankrigs Bank gav Handelen og Industrien, var dem endnu iffe nok; et mægtigt Parti forlangte alle- rede i Efteraaret 1856, ak Regeringen skulde bemyndige Banken til