Handelskrisernes Historie

130 Indførselen af Hvvedartiklerne tiltog betydelig, navnlig af Bom- uld, Uld, Sukker, Thee, Korn etc. De Skibsladninger, som i Lobet af de første 8 Maaneder i 1856 lossedes i engelske Havne, udgjorde 5,130,000 Tons imod 4,408,000 i det foregaaende Aar. Trods den meget betydelige Kornindførsel tiltog Udførselen i næsten endnu større Maalestok. Der udførtes i samme Periode i 1856 6,343,000 Tons imod 5,446,000 i 1855. Indtil Slutningen af August 1856 havde Udforselen en Værdi af 74,089,000 £ mod 60,154,000 £ i ben samme Periode i det foregaaende Aar, og for dele Anret blev Overskudet ansiaaet til ca. 30 Mill £. Saa forunderlig det end synes, virkede begge disse Kjendsgjerninger mere til at forøge Efter- spørgslen for Kapital paa de engelske Markeder. Export saavel som Import optage idetmindste for en Tid den engelske Kapital. Ifølge Handelens Praxis repræsenteres de indførte Barers Værdi ved Verler, som ere trasserede fra Produktionsstederne paa England. De saaledes trasserede Vexler ere, hvis de ikke skulle betales strax ved Varernes Ankomst, Værdipapirer, som diskonteres af Bankerne. Enhver Tilvæxt i Englands Tilførsel fremkalder altsaa en Anven- delse af ligesaa megen Kapital eller af Værdipapirer, som repræsentere Kapitalen. Hvad Exporten angaaer, saa fordrer engelsk Handels- foutume, at de britiske Varer forsendes til alle Lande paa Kredit, som gives enten af Fabrikanten eller af Kjobmanden. Først efter Krisen i 1857 blev der i mange Fabrikdistrikter vedtaget en Ind- skrænkning af Krediten, som forhen ofte udvidedes til 6 å g Maaneder. Men indtil dette skete, lagde Krediten Beslag paa en stor Kapital, hvorved Kjobmanden ofte fik Forskud af de Agenter, som besørgede Forretningerne mellem Fabrikanterne og de udenlandske Konsumenter. Ved denne store Udvidelse af Krediten var Englands åndige Udførsel stegen i 10 Aar fru 60 tit 120 Mill.^; alene i Aaret 1856 var den tiltagen med 10 Mill. Hvorvel Antallet af de i England nyoprettede Aktieselskaber var ringe, sammenlignet med dem paa Fastlandet, huserede Smndel og Agiotage dog ogsaa der. Blandt de berygtede Foretagender, som senere endogsaa krævede Rettens Zndskriden, fortjener især „Kojal British Bank" at nævnes. Den fallerede i Begyndelsen af 1857, altsaa længe før Udbrudet af den egenlige Krisis, og dens Tirekteurer blev efter et Aars retslige