Handelskrisernes Historie

Alle øvrige Handelspladser i Europas nordlige Fastland kunne kun udvide deres Birksomhed til en indskrænket Kreds. Bremen er i det Væsenlige henviist til Forbindelsen mellem en Deel af Tydskland vg de oversøiske Lande, da den naturlige Forbindelse med de oslerssiske Lande er for svag. Kjobenhavn, Kiel. Lübeck, Stettin etc. ere ved deres Beliggenhed ved en Indso og bed deres naturlige Afsondring fra det industririge, nordvestlige Tydskland hindrede i at hæve sig til den forste Rang blandt Pladser for Verdenshandelen. Hamborg staaer ved Vandveje og Jernbaner i levende Forbindelse med alle Tele af del tydske Indland, fordi den omtrent ligger mellem $|*t og Vest; men den er tillige den Oceanet nærmeste og derfor naturligste Slapelplads for Ind- og Udforselshandelen til det hele nord- ostlige Europa. Denne Begunstigelse bed de geografiske Forhold er saa ftor, at intet Uheld, ingen midlertidig Standsning kan berøve os den Forrettighed, som Naturen bar sikkret os. En endnu bedre Beliggenhed bar blandt alle europæiske Havne kun London, der for hele det nordlige og vestlige Europa har en lignende Be- tydning, som Hamborg for de nordiske Lande og det Indre af Fastlandet, og som derfor ogsaa i mange Henseender konkurrerer med Hamborg i den nordiske Handel. Denne Konkurrence er den eneste, hvorimod Hamborg har at kjcempe med nogen Anstrengelse; navnlig bliver Omfanget af den Kredit, som hver as disse Stader er istand til at give de mindre rige Lande, uf Indflydelse paa deres respektive Andeel i den nordiske Handel. Men deri ligge nu ogsaa Farerne bed vor Stilling. Det er naturligt,, at en stor Handelsplads maa give de Gebeter, hvis Znd- og Udførsel den beserger, en omfattende Kredit. Enhver Kredit medfører Fare for Kreditgiveren, og der gives ingen Form eller Grundsætning, hvorefter Kjobmanden kan opfylde fine egne Forplig- telser, naar de med ham indgående Forbindtligheder ikke fyldestgjøres. Tab paa Varer maae bækkes af Forretningsmandens egen Formue, og med Rette dømmes den Haardt, som uden en tilstrækkelig Reserve- kapital indlader sig paa storartede Operationer; men flulde Grændsen for den Kredit, som dertil maa benyttes, trækkes saa nær, at en Standsning selb bed gjenlagne Tab i intet Tilfælde var mulig, saa maatte Handelen, som den nu er organiseret, kaldes en fuldstændig Svindel. Ogsaa her bekræfter sig det gamle Ord: Vee den, der