Handelskrisernes Historie

6 bar mere nedtrykt end de foregaaende Dage. Paa denne Dag stand- sede Handelshuset C. F. Zeuthen & Co. 3 Henhold til ft pua Børsen almindeligt Onske afholdtes der den 2 Decbr. om Aftenen i Borssalen et offenligt Mode af Handels- standen, der var talrigt besøgt. Formanden for Grosserer Socie- tetets Komitee, Grosserer A. N. Hansen, fungerede som Dirigent og gav først Ordet til Hr. A. H a g e, der nærmest havde foranlediget Modet. A. Hage sagde, at han sust ikke havde tænkt at optræde som Leder, men fluide gjerne fremsætte sine Anskuelser, skjondt han ikke læn- gere borte til Forretningsverdenen og skjondt han kun som enhver anden Medborger følte levende Interesse for en heldig Udgang uf den truende Krisis. Denne kunde ikke siges at komme uventet, mange Varsler havde bebudet den, og den var den naturlige Reaktion efter en for vidt dreven Spekulation; man havde længe glemt det rette Forhold mellem Papir og Metal, man havde indbildt sig, at Papiret var en tilstrækkelig Valuta; nu bar Sløret sønderrevet, og Felgen var et almindeligt Begjær efter Metal, der ikke kunde tilfredsstilles. Let gjaldt derfor om at tilvejebringe Noget, der kunde erstatte Metallet og yde et virkeligt TEkvibalent derfor. Nærmest hidrørte Faren fra Hamborg, med hvilken Plads Kjobenhavn stod i en saa udstrakt For- bindelse. Naar der nu var talt om i Lighed med Hamborg at trænge paa en Regmngsforanstaltning, der suspenderede alle Beta- linger, vilde det efter hans Mening være en stor Ulykke ut folge en saadan Plan. Efterligningen af dette Exempel vilde bise en hoist beklagelig Afhængighed af en fremmed Plads, der bilde svie til os i lang Tid; den vilde, om Regeringen gik ind derpaa, hvad man dog umulig kunde an fuge, bære uforsvarlig af Hensyn til det almene Nel. Et saadant yderligt Skridt kunde heller ikke være nødvendigt. Han bilde minde om, at Forseelser, som tilgaves store Forbrydelser, ofte strengt hjemsogtes hos de Smaa, og for Kjø- benhavns Handelsstand vilde en suadtlu Suspension være en Skam- plet. Der var andre og bedre Beie at folge. HtM vilde saaledes henstille til Overvejelse, om man ikke gjennem Grosserer Societetets Komitee skulde henvende sig til Regeringen for at faae udnævnt en Kommission af de vederhæftigste og forstandigste Mand til at lede Affairerne. Denne skulde da under Ansvar modtage fra Enhver,