Handelskrisernes Historie
År: 1861
Forlag: Fr. Woldikes forlagsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
bet andet Forflag anbefalede, bar ikke heldig, da dens Vægring bed
at indstille et Huus til Hjælp, vilde pMrykke det et Stempel af
Insolvents, der vilde bære det til stor Skade og helst maatte
undgaaes. Forflaget bilde desuden Være uudførligt alene af den
Grund, at Banken ikke vilde kunne gaae ind paa istedetfor sine egne
Sedler at udstede rentebærende Kreditbevifer. Det trebie Forslag
derimod anviste en Udvej til at skaffe Penge, bar altsaa praktisk, og
det hnr heller ikke ubetimeligt, da Nationalbanken notorisk i de sidste
Dage allerede hyrde ophørt at diskontere endog de bedste Huses
Vexler; at Banken indskrænkede sin Diskontering, kunde og maatte
man vel finde sig i, men naav den fuldstændig standsede, maatte der
ftaffes den en Afløser, der kunde afhjælpe den Trang, der nu i høj-
este Grad gjorde sig gjaldende.
Til dette Forslag besluttede Forsamlingen paa Dirigentens
Opfordring at indskrænke Diskussionen, og Grosserer D. Halber-
stadt fik Ordet for at anbefale det. Han bemærkede blandt An-
det, at han til det Zjdersle havde holdt paa Nationalbanken og i et
tidligere Børsmode varmt taget den i Forsvar, men i de sidste Dage
havde den indtaget en saa ubestemt og passiv Holdning ligeoyerfor
Handelsstanden, at denne maatte „fee at hjælpe sig selv" for at
holde de solide Huse paa Benene.
Dirigenten lod foretage en Afstemning, hvorved Forsam-
lingen faa godt som eenstemmig erklærede sin Tilslutning til For-
slaget.
Et Forflag af Grosserer G. Pedersen om, at Børsen ffulde
danne en Kontrolkomitee af 3 Medlemmer, der kunde modtage Ri-
messer fra Udlandet og Provindserne og sorge for, at de anvendtes
efter Remittentens Bestemmelse, fandt ikke Forsamlingens Bifald, da
den københavnske Handelsstand, som Grosserer D. B. Ad ler'ud-
talte, derved vilde give sig selv et Mistillidsvotum, der yderligere
vilde nedbryde den Kredit, Forholdene allerede havde rystet. Konsul
A. Hage, der ikke havde kunnet være tilstede under Diskussionen om
D. Halberstadts Forslag, traadle nu op med et nyt Forslag:
Handelsstanden skulde gjennem Grosserer Societetets Komitee i en
Adresse henvende sig til Hs. Maj. Kongen med en Bon om, at
Hs. Majestæt vilde „befale" Monarkiets Fimnilsmimster at skaffe
saa store Midler tilveie, navnlig inddrage faa Meget af Öresunds-