Handelskrisernes Historie

19 bet andet Forflag anbefalede, bar ikke heldig, da dens Vægring bed at indstille et Huus til Hjælp, vilde pMrykke det et Stempel af Insolvents, der vilde bære det til stor Skade og helst maatte undgaaes. Forflaget bilde desuden Være uudførligt alene af den Grund, at Banken ikke vilde kunne gaae ind paa istedetfor sine egne Sedler at udstede rentebærende Kreditbevifer. Det trebie Forslag derimod anviste en Udvej til at skaffe Penge, bar altsaa praktisk, og det hnr heller ikke ubetimeligt, da Nationalbanken notorisk i de sidste Dage allerede hyrde ophørt at diskontere endog de bedste Huses Vexler; at Banken indskrænkede sin Diskontering, kunde og maatte man vel finde sig i, men naav den fuldstændig standsede, maatte der ftaffes den en Afløser, der kunde afhjælpe den Trang, der nu i høj- este Grad gjorde sig gjaldende. Til dette Forslag besluttede Forsamlingen paa Dirigentens Opfordring at indskrænke Diskussionen, og Grosserer D. Halber- stadt fik Ordet for at anbefale det. Han bemærkede blandt An- det, at han til det Zjdersle havde holdt paa Nationalbanken og i et tidligere Børsmode varmt taget den i Forsvar, men i de sidste Dage havde den indtaget en saa ubestemt og passiv Holdning ligeoyerfor Handelsstanden, at denne maatte „fee at hjælpe sig selv" for at holde de solide Huse paa Benene. Dirigenten lod foretage en Afstemning, hvorved Forsam- lingen faa godt som eenstemmig erklærede sin Tilslutning til For- slaget. Et Forflag af Grosserer G. Pedersen om, at Børsen ffulde danne en Kontrolkomitee af 3 Medlemmer, der kunde modtage Ri- messer fra Udlandet og Provindserne og sorge for, at de anvendtes efter Remittentens Bestemmelse, fandt ikke Forsamlingens Bifald, da den københavnske Handelsstand, som Grosserer D. B. Ad ler'ud- talte, derved vilde give sig selv et Mistillidsvotum, der yderligere vilde nedbryde den Kredit, Forholdene allerede havde rystet. Konsul A. Hage, der ikke havde kunnet være tilstede under Diskussionen om D. Halberstadts Forslag, traadle nu op med et nyt Forslag: Handelsstanden skulde gjennem Grosserer Societetets Komitee i en Adresse henvende sig til Hs. Maj. Kongen med en Bon om, at Hs. Majestæt vilde „befale" Monarkiets Fimnilsmimster at skaffe saa store Midler tilveie, navnlig inddrage faa Meget af Öresunds-