Handelskrisernes Historie

26 Vilde man sammensætte Bestyrelsen ene og alene af Handelskyndige, da fljonner jeg ikke rettere, end at Staten vanskelig kunde undgaae at trækkes ind i de forskjellige Handelsinteresser; det vil være van- skeligt at undgaae, naar der blot kommer Handelskyndige i en saadan Bestyrelse, at Handelsinteresserne komme til at spille en altfor stor Rolle. Vilde man tage Folk udenfor Handelsstanden, da troer jeg, at man vilde give dem en Opgave, som de ikke vilde kunne loft paa en tilfredsstillende Maade. Det stiller sig derfor saaledes for mig, at naar et vist Beløb af Laemet skal anvendes til Diskontering, saa er der ikke Andet at gjore, end at det maa skee gjennem Banken. Zeg formener, at det er Banken, der bærer den hele Omsætning; det er Banken, som ifølge sit Privilegium saa at sige har flugt alle andre Bankierforretninger her i Landet, og som Folge deraf kan den ikke trække sig tilbage naar der er Storm eller Ubeir; det paahbiler Banken under saadanne Forhold at gjore sin Pligt, og den kan ikke vige tilbage for den. Man tilveiebringer derved ogsau en Oversigt over Forholdene i det Hele og den Eenhed i Behandlingen, der vistnok maa ansees for særdeles vigtig. — Viger Banken tilbage, naar der bydes den en Kapital paa billige Vilkaar til Diskontering, da maa den bære Ansvaret. Der er maaskee andre Maader, hvor- på« det omhandlede Laan kunde anvendes til Bedste for de almin- delige Omsætningsforhold, og jeg skal nævne, at der er en lille By, som i saa Henseende er gaaet i Spidsen for Landets Kommuner; idet den har faaet Ministeriets Bemyndigelse til at optage et Laan paa to Tdr. Guld for at lette Omsætningsforholdene der paa Stedet. Det kan maaskee ventes, at andre Kommuner ville folge dette tr- empel, og hvor der var en saadan Bestræbelse i en Kommune, kunde Regeringen muligviis vise Imødekommen mod Kommunens Onsker ved at garantere slige Laan.------" A. Hage: „For to Aar siden havde vi ifølge Lov og senere kongeligt Bydende vore egne Finantser, som Følge deraf ogsaa vor egen Finantsminister, saavel for de særlige som for de fælles Finant- ser. Finantsmirnsteren forsvandt; det har været Thingets Billie, at det saa flulde være, og jeg kan ikke Andet end nu glæde mig over, at denne Lov atter bringer os en Finantsmimster tilstede. Zeg maa betragte det som et Vendepunkt i vor særlige Finantshistorie,