Handelskrisernes Historie

42 søge Paa tit give Regler fom dem, den ærede Rigsdagsmand har op- stillet i denne Lob----" A. Hage: — — „Zeg stulde ikke have besværet Thinget med en Forhandling, dersom ikke den ærede Rigsdagsmand for Holbek Amts 2den Valgkreds (Tscherning) saa bestemt havde for- langt en Erklæring af mig om, hvorledes jeg vilde bære mig ad med at faae Mønt fra et andet Sted hertil, naar Beløbet ikke var for- faldent paa det Sted, hvor Mønten skulde anskaffes. Dersom jeg ikke havde Metallet liggende parat, saa maatte jeg gaae med Vexler til det Sted, hvorfra jeg vilde have Metallet, give dem ud i Dis- konto og hulledes faae Metal, og naar jeg giver Renter ud paa den ene Side og igjen tager Renter ind paer den anden Side, sera gaaer det lige op, derved er der ingen særlige Omkostninger. Det ærede Medlem har henviist Vexelomsætningen til Bankens eller, som ban sagde, Bankernes Sfjøn, og faa ytkrede han senere, at hun ikke bilde hade Bankens Medvirkning. Zeg formoder, at dette er foranle- diget ved, at han er kommet ril Eftertanke om, at det Skjon, som i Nationalbanken har været blist med Hensyn til Vexler, iffe er hel- digt. Det er bekjendt, at der har været en underlig Betelhandel netop i Banken, idet nemlig de Vexler, der just ikke vare de bedste, ere skjonnede at være det, og der er givet Penge ud for dem til en Priis, som var enestaaende for Banken og ukjendt i den øvrige Deel af Samfundet.--------" Grundtvig: „Vel er jeg ikke saa ganske vis paa at hade forstemet Alt, hvad jeg har hørt her om denne Sag, og især har jeg ikke forstemet saadanne Udtryk, som jeg umuligt kan kjende fra det danste Sprog, som f. Er. „nødlidende Vexler", og stulde det bestandig gjentagne „Svindel" blot være, hvad det tydske „Schwin- del" er paa Dansk, saa vilde man bel bruge det danske „Svimmel". Saa meget har jeg hørt, at Meningen almindelig er den, at disse Mndringsforflag, fom ere stillede, hellere maatle bære blevne borte, og at dersom ikke den ærede Rigsdagsmand for Holbek Amts 2drn Valgkreds (Lscherning) vil tage dem tilbage, saa faae vi at forkaste bem. Kun een Ting synes jeg, man ikke har sagt, uagtet jeg finder, at den burde siges, at nemlig den Terminsforretning, som allerede er begyndt, fortjente ligesaa megen Opmærksomhed som de proteste- rede Verler. Det forekommer mig, at naar det ikke blot er Om-