Handelskrisernes Historie

År: 1861

Forlag: Fr. Woldikes forlagsboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 286 Forrige Næste
60 Mod den almindelige tbeoretiske Slutning, hvorved man vil forklare Prijsforhoielserne ved Pengenes Forøgelse, stal her kun bemærkes Følgende.- En Forøgelse i Beholdningen trykker Priserne, allsaa trykker en Forøgelse i Beholdningen af Guld og Sølv Priserne for disse Me- taller; sualedes lyder den sædvanlige Slutning. Men her mangler endnu Hensynet til et andet vigtigt Moment, nemlig hvorledes Efter- spørgslen stiller sig til det forøgede Tilbud. Penge og det Mate- riale, som anvendes til Penge, nemlig Guld og Sølv, adskille sig derved fra alle andre Gjenstande for Omsætningen, at Begjæret for dem er ubegrændsel, medens det mest udstrakte Forbrug af en sæd- vanlig Varegjenstünd har sine Grændser. En Gjensland som ædle Metaller, der ikke er udsat for Bedærb, og om hvis Besiddelse mangfoldige Millioner Mennesker konkurrere med hinanden, vil neppe nogensinde kunne blive udbudt saa rigelig, som den begjæres. Uden- for de Lande, hvor Guld produceres, kunde alle Tilførslerne ikke tilfredsstille Efterspørgslen for Guld, end sige overfylde Markedet, og saaledes faae Guldets Værdi til at falde. Der maa desuden lægges Mærke til, at Guld og Sølv flet ikke spille nogen stor Rolle i en xi-08 Handelen, som ansætter Priserne; de Summer, som hvert Aar repræsenteres af Vexler og hvert Aar fornyes, overgaae efter et moderat Anslag Beløbet af alle tilstedeværende ædle Me- taller. Ligeoverfor en suadan Kjendsgjerning synes det saa meget betænkeligere at ville betragte Metallernes Mængde som afgjorende for Varernes Priser. Saa meget er vist, at den udbredte Mening om Guldets og Pengenes bestandig faldende Værdi har bidraget vcesenlig til den feberagtige Uro, som satte den europæiske Handelsverden i Bevæ- gelse i de Aar, der fulgte efter 1848. Medens man holdt fast bed denne Mening, lukkede man Oinene for en Indflydelse, som den- gang endnu ikke kunde oversees i sin Heelhed. Guldopdagelserne i Kalifornien og Australien havde nemlig aabnet Verdenshandelen beelt nye og vigtige Gebeter, men havde tillige givet Spekulations- uanden saavel i som udenfor Europa en stærk Impuls. Det er vistnok endnu ikke tilstrækkelig anerkjendl, at ethvert Middel, hvorved Omsætningen lettes og reguleres, indskrænker Gebetet for den store Handelsspekulation, idet Efterretninger om Handels-