Handelskrisernes Historie

40 les, saa at Regeringen i Nationens tiltagende Indtægter fandt Mid- lerne til Bestridelsen af de uhyre Krigsomkostninger. Freden til Paris, som nedrev de hidtil rejste Skranker, for- andrede pludselig alle Forhold. Man skulde have troet, at den en- gelfle Industri nu vilde oversvømme de paany aabnede Markeder paa Fastlandet med fine Produkter, at den med den store Fuldkommen- hed, som dens Manufakturer havde mi tiet ved Forøgelsen af Maskin- kraften og Indretningen af den større Drist og med sine billige Priser vilde fortrænge eller undertrykke den europæiske Industri, der var opvoxet under Beskyttelsespolitiken. Z enkelte Retninger blev dette ogsaa Tilfældet: nogle Drwhuusplunter maatte gaae tilgrunde, men i det Hele havde dog de engelske Kjobmænd og Industridrivende forregnet sig, da de spekulerede paa efter Fredens Afslutning at kunne kaste uhyre Varemasser paa det europæiske Marked. Z mange Grene havde nemlig Fastlandets Industri gjort ikke ubetydelige Frem- skridt. Hvorbel Verdensmarkedet var lukket for den og Forbuds- tolden i og for sig hindrede en naturlig Udvikling, saa var man dog ved Forholdene bleven tvungen til at bekymre sig mere end hidtil om alle Teknikens Fremskridt og om de Fordele, som Natur og Kunst, Smag og Fornødenhed give Fabrikanten. Under saadanne Omstændigheder var den engelske Handel vel heldig i Henseende til Bomulds- og Zernfabrikaler samt Kolonial- varer, hvis Produktionslande Fastlandets Hgndelsflaader forsk igjen m(Kitte opsøge, men i mange andre Industri- og Handelsgjenstande konkurrerede man paa Fastlandet heldig med den. Zsledetfor ester Pariser Freden at tage et endnu større Opsving, som man endog paa Fastlandet havde venter, gik engelsk Handel og engelsk Industri tbertimod en Krisis imode. Bi maae her med nogle Ord omtale Landhuusholdningen. Efter de hsie Kornpriser i A. 1812 var der fulgt nogle frugtbare Aar, og i 1815 bar der Overflod. Medens de arbejdende Klasser derfor igjen ti tintete frit, klagede Landmændene over de lave Korn- priser og erklærede, at en almindelig Fallit forestod, at ingen For- pagtningsafgift kunde blive betalt, at Jorden ikke længere vilde blive dyrket. Der blev ikke indtrængende nok svaret dem, at Prisernes Billighed kunde erstattes bed en større Produktion, at Landvæsenet