Handelskrisernes Historie

83 Mangel paa Kapital, medens Afsætningen af deres Fabrikater over- alt i Europa var formindsket ved Dyrtiden. I 1846 havde Kornhandelen afgivet betydelig Gevinst, og mange Handelshuse, der hidtil beskjæftigede sig med andre Brancher, som nu gik iflaa, kastede sig ober Kornspekulationen. Nu er som bekjendt ingen Forretning mere usikker end Kornhandelen, da Pri- serne variere stærkt og pludseligt, fordi det ved Korn, mere end ved noget andel Produkt, er Meningen om Udsigterne for Sæden og om den foranderligste af alle Ting i Verden — Vejret, som har Ind- flydelse derpaa. Det bedst begrundede Haab kan ved en uforudseelig, ugunstig Konjunktur tilintetgjsres. Desuden gaae der i denne Handel mange Spekulanter fra og til, og Mange beskjæftige sig dermed, hvem det mangler paa Kjendskab til Varernes Anskaffelse og Afsæt- ning, og som ikke have det rette Blik ved forviklede Konjunkturer. De mange engelske Handelshuse, der kastede sig ind i Kornspekula- tionen, spillede derfor et dristigt Spil. Den lange Tid, der gik hen inden en Spekulation var afviklet, tvang dem til at benytte megen Kredit, som ogsaa altfor rigelig indrømmedes af Bankerne. Englands Bank gav Exemplet paa letsindig Bevilling af Kredit og bar saaledes en Deel af den Skyld, der fremkaldte Krisen, hvilket Finantsministkren Sir Charles Wood og Sir Robert Peel siden udtrykkelig indrømmede i Parlamentet. Allerede i Sommeren 1846 havde Kreditsystemet begyndt at naae et overdrevent Omfang. Englands Bank havde i August 16 Mill. £ kontante Penge og et Reservefond af 9,600,000 £ i sine Hvælvinger, altsaa 5 å 6 Mill. £ mere, end der var nødvendigt til Omsætningen. Til samme Tid bar Seddelcirkulalionen ca. 21 Mill. Endnu i December 1846 havde Banken med en Seddelcir- kulation af 20z Mill. £ en kontant Beholdning af over 15 Mill. £. Hvis Bankdirektionen nu havde agtet paa Tidens Tegn, saa havde den maattet bide, at paa den store Udvidelse af Krediten bed Jernbane- og Kornspekulationen vilde der følge et Tilbageslag. Havde den derfor holdt Tøjlerne stramme i rette Tid, bevaret sin kontante Beholdning, været forsigtigere med at give Kredit og ad- varet Forretningsverdenen ved at forhøje Diskontoen, saa vilde megen Ulykke være bleven undgaaet. Men Bankdirektionen hengav sig til en beklagelig Sorglss- 6*