Naturvidenskabelige Fragmenter

94 Saavel Vandets som Isens naturlige Farve er blaa. Paa Gletscherne i Schweitz finder man dybe Skakter og Søer med det smukkeste blaa Vand. Det mærkeligste Eksempel paa Vandets blaa Farve er vistnok den blaa Grotte paa Capri, en 0 i Bugten ved Neapel. Ved Foden af en mod Søen vendende Klippe ser man en Hvælving, der neppe er stor nok til at en lille Baad i smukt Vejr kan sejle gennem den. Indenfor den strækker sig en rummelig Grotte, hvis Vægge og Vand skinne i et magisk blaa Lys. Lyset faar sin Farve fra Vandet, som det passerer. Indgangen til Grotten er som sagt meget lille, saa at Grottens Belysning næsten udelukkende skyldes det Lys, der trænger ned til Havets Bund og kastes tilbage i Grotten. Herfra stammer den herlige blaa Farve. Det er interessant at se, hvorledes en Dykker, som til Morskab for de Besøgende nøgen styrter sig i Vandet, synes farvet af Vandet, gennem hvilket han bevæger sig. Vand giver saa villig efter for den mindste Haandbevægelse, at man skulde tro det let lod sig sammentrykke. At dette dog ikke er Tilfældet, beviste Lord Bacon allerede for over 260 Aar siden. Han fyldte en hul Blykugle med Vand, loddede Aabningen til og forsøgte nu at slaa Kuglen flad med en tung Hammer. Han hamrede, »indtil Vandet ikke længer kunde taale Trykket og sivede ud gennem det* faste Bly som en fin Dug.« Paa denne Maade godtgjordes Vandets uhyre Modstand mod Sammentrykning. Omtrent 50 Aar senere anstillede Medlemmerne af Akademiet Del Cimento i Florens