Naturvidenskabelige Fragmenter

102 saadan Indpodning blev Tuberkulose, vilde det være et gyldigt Bevis for Støvets Virulens, hvilket et Mikroskop aldrig havde kunnet levere. Støvet blandedes inderlig med en passende Vædske og indsprøjtedes i Marsvinets Bughule. Med hver Støv- prøve inficeredes to, tre, fire eller flere Dyr. I mange Tilfælde døde det inficerede Dyr en eller to Dage efter Indpodningen. En saa hurtig Død kunde imidlertid ikke tilskrives Tuberkelbacillen, der som allerede omtalt udvikler sig meget lang- somt, men andre Organismer, der fremkaldte Peri- tonitis eller andre dødelige Sygdomme. I Reglen undgik dog nogle Grupper af Marsvin denne hur- tige Død, og dem lod han leve i 30, 40 eller 50 Dage for at give Bacillerne Tid til at udvikle sig. De overlevende bleve da dræbte og undersøgte. I nogle Tilfælde fandtes der i Dyrene Masser af Baciller, et Bevis for det indpodede Stofs Virulens. I andre Tilfælde vare Marsvinenes Organer sunde; Støvet havde altsaa ikke været farligt. Erindrer man nu, at Bacillerne i Cornets Støv først maa have svævet i Luften, førend det fæstede sig paa de forskellige Genstande, og betænker man det store Antal Personer, som lide af Brystsyge, og de Billioner Baciller, hver af dem give fra sig, saa synes den Slutning å priori ikke uberettiget, at hvorsomhelst der findes Mennesker samlede med deres normale Procentmængde af Brystsyge, maa Tuberkelbacillen altid være til Stede. Herfra stammer den af mange Forfattere fremsatte og forsvarede »Ubiquitets« Teori. Vor daglige Erfaring bringer