Naturvidenskabelige Fragmenter

117 man kalde ham for skudsikker? Skyldes lians Redning en Mangel paa »Disposition« til at trække Kuglen til sig; er lian i Besiddelse af en vis Immunitet, hvad fordums Overtro sikkert vilde have sagt? Er han mere skudsikker, mere usaarlig end hans Kammerat, hvem allerede den første Salve i det første Slag strakte til Jorden? »Hvor ofte«, siger Cornet, gentage ikke saadanne Tilfælde sig i Livet? Og kunne vi betegne dem anderledes end med Ordet »Tilfælde«? Saa uvidenskabeligt end dette Ord klinger, kommer det dog Sandheden langt nærmere end livilkensomhelst kunstig op- stillet Hypotese.« Der gives ved Tuberkulose Lejligheder nok, hvor man fristes til at drage falske Slutninger. Man iagttager for Eksempel, at en Sygepasser, der Aar ud og Aar ind har plejet Brystsyge, har und- gaaet Smitten, og det store Publikum slutter deraf, at »den kan dog ikke være saa farlig!« Her fæstes Opmærksomheden imidlertid paa et bestemt, begun- stiget Individ; de hundrede andre, som paa samme Tid ere bukkede under for Sygdommen, glemmer man. Smittefaren er højst forskellig i de forskellige Sygehuse. I nogle finder man Baciller, i andre ikke. Naar en Person, som plejer Difteritis-, Tyfus-, Kolera- eller Koppe-Patienter — altsaa uomtvistelig smitsomme Sygdomme — ikke smittes, slutter man saa deraf, at »de vistnok ikke ere saa farlige?« Og dog er dette Yndlingsudtrykket ved Tuberkulose. »Naar det«, tilføjer Cornet ikke uden en vis Bitter- hed, »paa den ene Side konstateres, hvor enormt