Naturvidenskabelige Fragmenter

136 verne, er maalelig og for Eksempel for en Frøs Nerver kun er 26—30 Meter i Sekundet (1850). Helmholtz har saa at sige ikke behandlet nogetsomhelst Emne uden at gøre epokegørende Opdagelser. Alle hans viden- skabelige Arbejder bære Præget af en usædvanlig Skarp- hed i Tanken, en omfattende matematisk og fysisk Dan- nelse og en uudtømmelig Evne til at overvinde eks- perimentale Vanskeligheder. Efter at have sluttet sine Undersøgelser i Nerve- og Muskelfysiologien kastede Helmholtz sig over Øjets Fysiologi (Handbuch der physio- logischen Optik, 1859—60). Blandt hans Opdagelser paa dette Omraade kunne nævnes: en Metode til Under- søgelse af Øjebunden (Øjespejlet 1851), hvorved der aabnedes et hidtil uanet Felt for Fysiologien og Læren om Øjets Sygdomme; Maalingen af Radierne for Øjets brydende Medier ved Hjælp af Oftalmometret samt en Redegørelse for Forholdene ved Øjets Akkomodation. Ogsaa hans Undersøgelsei’ ovei' Farvefornemmelserne og* Synsfornemmelsernes Plads ere banebrydende. Af lige- saa stor Vigtighed ere hans Arbejder over Hørefornemmel- serne (1862); thi han har fuldstændig løst Spørgsmaalet om Klangfarve og dermed i Forbindelse staaende Fæno- mener, idet han langt klarere end andre beviste, at enhver Tone, som vi fornemme, egentlig udgør en af flere Overtoner sammensat Klang (kun Stemmegaflen har ingen Overtoner), og benyttede yderst genialt dette Forhold til derpaa at opstille en fysisk Teori for Har- monien i Musiken. Ogsaa til Udviklingen af Elektri- citeten har Helmholtz givet vægtige Bidrag, særlig ved sine Undersøgelser over den indbyrdes Vekselvirkning mellem forskellige Strømelementer (Elektrodynamik) og