Naturvidenskabelige Fragmenter

151 være sig Lys eller Varme, Tone eller Smag o. s. v. afhænger ikke af den iagttagne ydre Genstand, men kun af Sansenerven, der bringer Paavirk- ningen vidsis. Ynder Ds Paradoksør, saa kan man sige: »Lys bliver først Lys, naar det træffer et seende Øje; uden dst er det kun Ætcisvingning.«■ Paa lignende Maade forholder det sig med Modifikationerne i Lysfornemmelserne, nemlig Far- verne. Ætersvingninger af forskellig Svingnings- hastighed frembringe Fornemmelser af forskellige Tarver, de hurtigere Fornemmelsen af violet, de langsommere af — i Rækkefølg© blaat, grønt, gult, orange og rødt. Blandes Lys af foiskellig Farve, frembringer det Indtrykket af en nj Faive, en Blandingsfarve, der altid er mere hvidlig og mindre mættet end de simple Farver, af Imlke den blev sammensat. Blandingsfarver af ganske samme Udseende kunne imidlertid sammensættes paa højst forskellig Maade, og deres Lighed be- staar da kun for Øjet, men ikke i nogen anden fysisk Henseende. Saaledes frembringer altsaa ydre Lys en Lys- fornemmelse, der gcnnørn Synsnervens Traads ledes til Hjernen, Sædet for vor Bevidsthed. Men det at fornemme Lys er stadigt endnu ikke at se; hertil bliver Lysfornemmelsen først, naar vi ved den lærer Yderverdenens Genstande at kende. Det at se er altsaa at forstaa Lysfornemmelsen. Den Kendsgerning, som vi paa dette fysiologiske Felt af vor Undersøgelse først lægge Mærke til, er da den, at enhver Lysfornemmelse fremkalder Fore-