Naturvidenskabelige Fragmenter

37 af forskellig Højde. Lad nu Lysbølger eller Varme- bølger træffe en Forening af saadanne Molekyler; hvad vil der saa ske? Det samme, som der sker, naar man aabner et Piano og synger ind i det. Tonebølgerne vælge de Strenge, der svare til dem, eller rettere sagt de Strenge, hvis Svingningstid stemmer med deres egen, og af hele Rækken af Strenge ville kun disse give Lyd. Stemmens Sving- ningsbevægelse meddeles først til Luften og opfanges saa af Strengene. Den kan betragtes som optaget, absorberet, af dem, og hver enkelt Streng er nu bleven et nyt Bevægelsescentrum. Det samme sker ved de tæt til hinanden lejrede Atomer i Mole- kylerne, naar disse træffes af Lysbølger eller straa- lende Varmebølger. Ligesom Lydbølgerne udsøge Æterbølgerne sig de Atomer, hvis Svingnings- perioder falde sammen med deres egne, og paa saa- danne Atomer overføre de deres Bevægelse. Paa denne Maade absorberes Lys og straalende Varme. Det er en bekendt Sag, at Farverne i Sol- spektret, som vi se noget uklare i Regnbuen, skyldes de forskellige Svingningstal af Solens lysende Atomer. Fra det yderste Røde til det yderste Violette, mellem hvilke alle for det menneskelige Øje synlige Farver ligge, tager Svingningshastigheden stadig til, medens Længden af de ved disse Svingninger frembragte Bølger aftager i samme Forhold. Der blev sagt »synlige for det menneskelige Øje«; thi der findes muligvis andre Øjne, som kunne modtage Syns- indtryk af Bølger, der ikke paavirke vore Øjne. Der gives et stort Antal Bølger baade udenfor