Naturvidenskabelige Fragmenter

44 vægeiser. De ligne belastede Klaverstrenge eller langsomt løbende Vandstraaler, som kun kunne sættes i Bevægelse af dybe Toner. Hvor stor Indflydelse denne Synkronisme mellem Straalekilden og det absorberende Medium har, vise tilfulde Forholdene ved Kulsyren. Overfor Straaler fra vor Varmeovn vil Kulsyren forholde sig som en af de mest gennemtrængelige Luftarter, medens for Eksempel Belysningsgas absorberer saadanne Bølger langt stærkere. Men naar vi vælge en Straalekilde, med hvis Bølger Kulsyrens Atomer stemme, bliver Forholdet et ganske andet. En saadan Kilde er Kulilteflammen, hvis straalende Stof i Virkelig- heden er ophedet Kulsyre. Overfor denne Art Straaler er Kulsyren den mest uigennemtrængelige af alle Luftarter. Vi staa her overfor et meget vanskeligt og meget vigtigt Spørgsmaal. Baade som Straalekilde og som absorberende Medium er Kulsyren i Reglen en svag Luftart. Den overgaas i begge Henseender af Methylklorid, Ethylen, Ammoniak, Svovlsyrling, Kvælstofforilte og Sumpgas. Sammenlignet med nogle af disse Luftarter ligner den de luftformige Grundstoffer. Maaske kunde den bidrage til at forklare, hvorfor disse ere saa neutrale. Man an- tager nu almindeligt, at Atomer af samme Art kunne gruppere sig til Molekyler ligesom Atomer af forskellig Art. Der finder Tiltrækning Sted lige saa godt mellem Brint og Brint, Klor og Klor som mellem Brint og Klor. Vi have derfor saavel homogene som heterogene Molekyler, og Grund-