Naturvidenskabelige Fragmenter

 er sammentrykket til Vædske. Til den rene Tæt- hedsforandring maa vi da ogsaa føje Forandringen i Tilstandsform. Saadanne Forsøg ere imidlertid lettere at beskrive end at udføre; ikke desto mindre vil man ved tilstrækkelig Øvelse, minutiøs Nøj- agtighed og den skarpeste Opmærksomhed paa selv de mindste Detailler kunne naa til et paalideligt Resultat. Kender man de enkelte Gasarters Vægt- fylde, er det let at finde ved Beregning den Tæthedsgrad, som behøves for at reducere en Damp- søjle af given Tæthed og Længde til et Vædskelag af bestemt Tykkelse. Er det for Eksempel Svovl- æterdamp, der er bragt ind i det 38" lange Rør, indtil Trykket er 7,2 Tommer Kviksølv, eller er det Amylendamp af samme Længde under et. Tryk af 6,6 Tommer, vilde Dampen, hvis Søjlen blev kortere, blive forholdsvis tættere og i begge Til- fælde tilsidst omdannes til et flydende Lag af nøj- agtig 1 Millimeters Tykkelse. Omvendt vilde et 1 Millimeter tykt Lag flydende Æter eller Amylen, naar dets Molekyler fik Lov til frit at udvide sig, danne en Dampsøjle af 38" Længde ved et Tryk af henholdsvis 7,2 Tommer og 6,6 Tommer. En Varmestraale vilde ved at gaa gennem det flydende Lag møde det samme Antal Molekyler som ved at gaa gennem Dampsøjlen; og Problemet bestaar nu altsaa i at afgøre ved Forsøg, om Molekylet i begge Tilfælde ikke er den bestemmende Faktor, eller om dets Kraft forøges, formindskes eller paa anden Maade paavirkes af Tilstandsformen. Idet vi benytte de ovenfor omtalte Varmekilder