Naturvidenskabelige Fragmenter
Forfatter: J. Tyndall, H. v. Helmholtz
År: 1895
Forlag: ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 217
UDK: 5 (04)
OVERSAT AF C. JUUL
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
truende Skyer hang over vore Hoveder, indtil Ud-
ladningen skete i Form af et stærkt Snefald. Solen
tik . saa igen Overhaand, og Bønderne, der alle-
rede vare dragne et Stykke ned med deres Køer
og Faar, haabede nu, at et Par varme Dage atter
skulde aabne deres Græsgange.
De bleve imidlertid skuffede, thi hele Gaars-
dagen sneede det uafbrudt. Vi maatte indstille
Transporten af vort Brænde ved Hjælp af Muldyr op
fra de næsten 1000 Fod dybere liggende Naale-
skove. Men imorges, da jeg aabnede Glasdøren
til vor mod Syd liggende lille Dagligstue og gik
ud paa Terrassen, mødte der mig et storartet
Skue. Tilhøjre Weisshorns Top, den mest fuld-
komne Legemliggørelse af Alpernes Majestæt, Ren-
hed og Ynde, det mørke Matterhorn, de ædle
Mischabelhørner og over disse »der Dom«. Lige-
overfor hæver sig Fletschhorn, en raa, ærligt ud-
seende Masse af ægte Bjergkarakter. Tilvenstre
for Napoleons Vej over Simplon Passet saa man
Monte Leones Snemark, et Navn, som utvivlsomt
skyldes dets Lighed med en hvilende Løve. Svagt
lysende Skyer laa over Bjergene; de skiftede stadig
Plads, opløste sig, samlede sig paa ny og af-
vekslende blottede eller tilslørede de snebedækte
Bjergtoppe for Beskuerens Blik.
Omtrent 1500 Fod under os hørte det hvide
Dække op, og vi saa de solbeskinnede grønne
Græsgange, som strakte sig ned i Rhonedalen. En
let Brise førte Røgen fra vore Skorstene bort i
sydvestlig Retning; de ovenfor omtalte Skyer stode
5*