Naturvidenskabelige Fragmenter

81 var dette dog ikke Tilfældet. Ved nøjere Efter- tanke blev Grunden hertil mig klar. Det fra Gletscherne kommende Rhonevand var koldere og derfor tungere end Søens Vand. I Stedet for at blande sig med det sank det, fordelte sig langs Søens Bund og lod Overfladens fine Blaa uberørt. Jeg agter nu at tale med Dem en halv Times Tid om Vandet i dets mere almindelige og huslige Former. Det er selvfølgelig unødvendigt at dvæle ved den vigtige Rolle, Vandet spiller i Naturen; thi af dets Eksistens afhænger jo alt Liv i Verden. Som en Bestanddel af den menneskelige Næring har det den allerstørste Betydning. Se vi ganske bort fra Frugter og Grøntsager og holde os kun til Kødet, kommer der paa for Eksempel fire Pund skært Kød, som De køber hos Slagteren, omtrent tre Pund Vand. Jeg mindes, at Carlyle en Gang betegnede en Forfatter, der paa sin Tid vakte en Del Op- mærksomhed, som en »svagelig, vandet, flau Herre.« Men vi ere alle i Ordets bogstavelige, fysiske For- stand »vandede«. Musklerne hos en Mand, der vejer 150 Pund, veje i frisk Tilstand 64 Pund; men deraf ere næsten de 50 Pund kun Vand. Det er dog ikke min Hensigt at tale om det i Menneskets Muskler og Væv indeholdte Vand, men om Vandet i Almindelighed, som vi se det omkring os. Hvorfra stammer vort Drikkevand? Tænke vi nøj- ere efter, maa Svaret lyde: »Gaar man langt nok tilbage, vil man finde, at det stammer fra Skyerne, der lader Regnen falde paa Jorden.« »Men hvor- ledes,« kunde man saa spørge, »kommer Vandet op Helmholtz og Tyndall.