Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

129 var den ogsaa Gjenstand for Forfølgelse. En Parlamentsakt ophævede Foreningen imder Henrik den 6tes Mindre- aarighed, men da Kongen blev myndig, blev dm paany op- rettet. Biflopperl af Winchester stal endog have været dens Stormester. .Den Murerkorporation, vi her nærmest have med at giøre, synes at være dannet af Erwin von Stein- bach, og dens Statuter, som ere fra 1459, Udmærke sig ved en reen og religips Grundtone og ved Billigheden og Retfærdigheden i dens enkelte Bestemmelser. Dpde en Mester unber et ufuld ført Arbeide, skulde en anden Mester paatage sig Fortsættelsen og Fuldendelsen; men fremfor Alt var han da forpligtet til at respektere sin Formands Arbeide og Plan. Opstod der Strid imellem Mester og Svend, skulde denne afgjpres ved Voldgift; men ingen Svend kunde paa Grund af en saadan Strid forlade sit Arbeide, gjorde han det, var han for bestandigt Udelukket. Z Irankrig spillede Frimilrerne aldrig nogen Rolle; de havde deres egentlige Hjem i Tydflland, ligesom ogsaa de fleste Bygmestres Navne paa denne Tid vidne om tydfl Oprindelse. Medens Haandvcerkerne, med Undtagelse af Murerne, var brlndne til den Commune, hvor de opholdt sig, kjerldte de ftørre Handlende, de egentlige Kjpbmcend, hvis Handel strakte sig ud over Comnmnens, Provindsens, selv Landets Grændse, ikke til noget saadant Baand. De indgik ganske almirldeligt Foreninger eller Associationer, som ofte om- fattede flere Provindser. En saadan Association havde som sit Overhoved en Mand, der sprte Titel af Kjpbmcendenes Konge (roi des merciers) og som i Virkeligheden var i Besiddelse af en ganske overordentlig Myndighed. Det nordlige Frankrig havde sin Handelskonge i Paris, Languedoc havde sin, Maine, Anjou og Tonraine sin, Verry sin og Auvergne sin. Fra hvilken Tid denne Institution flriver sig, vides ikke; Nogle ville føre den tilbage til Carl den Stores 9