Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
vaabnene, Sværd og Landse, sværere og længere. Ogsaa
disse Udmærkede sig ofte ved deres smukke Arbeide. Vaaben-
fabrikatioilen blev en heel Kirnst og deelte sig i flere Laug,
af hvilke hvert forbeholdt sig en vis Slags Vaaben. For-
fcerdigelsen af Sværd, Skjold, Pantserskjorte, Hjelm o. s. v.
havde hver sine egne Haandvcerkere og Laug. Da i Slut-
ningen af det 15de Aarhundrede Krudtet blev inbført og
anvendt i Frankrig, fik man ogsaa Bvssemagerier og Kanon-
fabrikker. Det gik saa rask frem hermed, at Carl VIII paa
sit italienske Felttog medførte det smukkeste Artilleri, der
fandtes i Europa. Frankrig havde sine w.eest ansete Hammer-
vcerker i Nousillon, Languedoc, Forez, Dauphins og for-
nemmelig i Lyonais; men det franste Zern havde en haard
Kamp at bestaae med det ildelliandske, og det var fyrst da
Jern- og Killlninerne bleve særligt begunstigede af Regjeringen
og Indførselen af visse Slags Jern blev forblldt, at man
tog alvorligt fat paa Bearbejdelsen af de franske Miner.
Blandt Datidens Haandvcerkere indtage Guldsmedene
en meget hyt Rang; men endnu udmærker Guldsmedarbeidet
sig ikke ved særdeles Fiinhed eller Smag. I den tidligere
Middelalder satte man sin Stolthed i at besidde rigtigt store
og massive Gjenstande af Gllld og Sølv; men Arbeidet kllnde
forresten være og var som oftest plumpt og smaglpst. Nogen
mere Priis satte mmi mi paa Forarbejdelsens Skjsnhed,
men Hovedsagen var dog, at Gjeustandene veiede tilgavns.
Fyrsterne og de fornemme Herrer dreve nu umaadelig LUxus
hermed. Man havde Statuer, Billeder af ciseleret og
emailleret Girtd, og fornemmelig maatte Bordet prydes med
vældige Fade, Saltkar, Tallerkener og Skibe af Guld og
Sslv. Carl den Vise, som dog ikke gik til Yderligheder i denne
Retning, besad 1466 Stykker af (Mb og Splv, hvoriblandt
et Guldflib, der veiede 856 Lod. Hertugen af Orleans
efterlod sig ved sin Dpd et Skib af Gllld og Splv,
besat med utallige ædle Stene. Han havde aldrig været