Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
135 vaabnene, Sværd og Landse, sværere og længere. Ogsaa disse Udmærkede sig ofte ved deres smukke Arbeide. Vaaben- fabrikatioilen blev en heel Kirnst og deelte sig i flere Laug, af hvilke hvert forbeholdt sig en vis Slags Vaaben. For- fcerdigelsen af Sværd, Skjold, Pantserskjorte, Hjelm o. s. v. havde hver sine egne Haandvcerkere og Laug. Da i Slut- ningen af det 15de Aarhundrede Krudtet blev inbført og anvendt i Frankrig, fik man ogsaa Bvssemagerier og Kanon- fabrikker. Det gik saa rask frem hermed, at Carl VIII paa sit italienske Felttog medførte det smukkeste Artilleri, der fandtes i Europa. Frankrig havde sine w.eest ansete Hammer- vcerker i Nousillon, Languedoc, Forez, Dauphins og for- nemmelig i Lyonais; men det franste Zern havde en haard Kamp at bestaae med det ildelliandske, og det var fyrst da Jern- og Killlninerne bleve særligt begunstigede af Regjeringen og Indførselen af visse Slags Jern blev forblldt, at man tog alvorligt fat paa Bearbejdelsen af de franske Miner. Blandt Datidens Haandvcerkere indtage Guldsmedene en meget hyt Rang; men endnu udmærker Guldsmedarbeidet sig ikke ved særdeles Fiinhed eller Smag. I den tidligere Middelalder satte man sin Stolthed i at besidde rigtigt store og massive Gjenstande af Gllld og Sølv; men Arbeidet kllnde forresten være og var som oftest plumpt og smaglpst. Nogen mere Priis satte mmi mi paa Forarbejdelsens Skjsnhed, men Hovedsagen var dog, at Gjeustandene veiede tilgavns. Fyrsterne og de fornemme Herrer dreve nu umaadelig LUxus hermed. Man havde Statuer, Billeder af ciseleret og emailleret Girtd, og fornemmelig maatte Bordet prydes med vældige Fade, Saltkar, Tallerkener og Skibe af Guld og Sslv. Carl den Vise, som dog ikke gik til Yderligheder i denne Retning, besad 1466 Stykker af (Mb og Splv, hvoriblandt et Guldflib, der veiede 856 Lod. Hertugen af Orleans efterlod sig ved sin Dpd et Skib af Gllld og Splv, besat med utallige ædle Stene. Han havde aldrig været