Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

282 Oldermcendene og Laugsbestyrelsen, i hvis Hænder Inkassa- tion og Regnflab var lagt, vidste prægtigt at gjsre sig deres Stilling indbringende, snart ved en grov SportUlering, som de fattige Mestre ikke turbe modsætte sig, snart ved lige- fremme Uredeligheder, som paa Grand af Uorden i Lav- genes Regnskabsvæsen og mangelfUldt Tilsyn, aldrig lobe sig paatale. Det kan ikke negtes, at Kongemagten i Frankrig paa flere Maader har raadet Bod paa Lcmgsvcesenets mange Ulemper og iscer med Held er optraadt imod deres Egoisme De Haandvcerkere, som fulgte Hoffet og arbetbebe for de kongelige Personer, bleve ligefra den forste Tld ullddragne Langstvangen og Laugstilsynet. Det samme gjaldt om de Kunstnere og Haandvcerkere, som fik Bolig i Louvre. De kongelige Mesterpatenter aabnede ogsaa mange Svende, som ellers aldrig vilde være blevne Mestre, Adgang til Sangene. Det skyldtes ogsaa itdelukkende Kongemagten, at Hnandvcerks- mestre ikke vedbleve at være lcenkelmudne til den Connnmne, i hvilken de havde erhvervet Mesterskab, men kund«e flytte fra By til By i den Parlamentskreds, hvor de havde hjemme som Mestre, uden at lide Skaar i deres LaUgsrettigheder. Desto værre vare Kongernes Bevæggrunde ikke altid de reneste, og altfor ofte vare deres Love dikterede af Tvang til at skaffe Kronen Indtægter. Det gjaldt navnlig om Salget af Mesterpatenter og af de mange Tilsynsembeder, de op- rettede ved Havne, Torve, Markeder og LaUg.