Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

373 forpvrigt at skytte sig selv — mener, at en Lyn af tre fire hundrede Kroner er et passende Vederlag for en Avls- forvalter, som er saa dygtig, at han trsstigt kan betroe ham Gaardens Drift, og som i Reglen maa finde sig i alle de Ubehageligheder, der nutildags følge med at lede en stor Skare Tjenestekarles og Daglejeres Arbeide. Han sskal være fyrst paafcerde om Morgenen og sidst om Aftenen, og maa dertil ofte finde sig i en Behandling, som ingen Hnusbond NUtildags vover at byde sin Tjenestekarl. Men der er jo nok at faae as flige Forvaltere; man kan faae ti for een. For at tage et andet Exempel; hvorledes er Massen af private Lærerinder og Gouvernanter stillet? Gud skal vide, man er ikke beskeden i de Fordringer, man stiller til dem. De flulle være i Besiddelse af alle mulige og umulige Krmster, Videnflaber og Færdigheder, hvis Til- egnelse nu betales i dyre Domme, og saa ovenikjsbet oste være Himsmoderen behjælpelig i alt MUligt. Og saa Lpnnen — ja, den er ofte ringere end den, der bydes en ligesaa UdUelig fom Uforskammet Kokkepige. Men der er jo llok as dem. Desto værre, der er nok af dem; man kan tage den fyrste, den bedste Avis og see, hvor forfærdeligt mange der er af dem og hvor ynkeligt de maa Deere stillede. Der er nok af dem, og hvad værre er, deres Antal vil og maa stige i samme Grad, sorn Middelstanden synker ned i dette oekonomifle Uføre, som er den lige- fremme Fplge af utilstrækkeligt betalt Arbeide. Kan Hims- saderen af Middelstanden NUtildags leve af Haanden og i Munden, maa han være glad; efterlade Bsmene Noget, derom kan der ikke vcere Tale. Skulde den Slags Arbeide ikke have sit absolute Vcerd, som staaer i directs Forhold til det foregaaende Udlæg af Tid og Penge? Man forlanger jo ikke, at Nogen flal betale, for hvad han ikke bruger og benytter; men for det, han bruger og benytter, er enhver hæderlig Mand forpligtet til at betale efter dets Vcerdr, °»«' _____________________________________