Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

461 Sidste, der faaer Lov til at gaae til Ro. Han begynder Dagen med at gjsre Jld paa og feie Stilen, maa hele Dagen staae til Rede som Buddreng og desUden ofte vcere sin Madmoder behjælpelig med at passe de smaa Bprn. Et saadant Dagarbejde forlanges af en halvvoxen Dreng, der netop i den Alder endnu trænger til megen Spvn og Hvile. NatUrligviis er det fun de Fattigste, der berede deres Bsrn en flig bedrøvelig Ungdom. Der er imidlertid en Om- stændighed, som bevirker, at mange, selv af de ftørre Haand- vcerkere (saa vel som Handlende) maae lade sig npie med meget indskrænkede Værksteder og Beboelseslejligheder, og det er den, at de Alle ville trænge sig sammen i de enkelte Gader paa de saakaldte ncersomme Stryg. Hvorom Alting er, maa SamfUndet, hvad enten der er Laugstvang eller ei, føle sig forpligtet til at føre et aarvaagent Tilsyn med disse mange Lærlinge, hvoraf endnu saa mange kun ere Bprn. Heldigere havde det været, om man, da man hævede Laugslvangen, havde paabudet, at ingen Dreng maatte sættes i Haandvcerks- (eller Handels-) Lære Uden en for Mester og Lærling bindende Contract, og at denne Contract ikke maatte afsluttes uden Dvrighedens Mellemkomst. Havde man saa paa samme Tid sat det hele Lcerlingevcesen Under et aarvaagent Tilsyn, vilde de forskjellige Lang ikke have faaet Tilgang af saa mange middelmaadige Kræfter. Under de nuværende Lærlingeforhold er det ikke til at Undre sig over, at saa mange Lærlinge løbe af Lcere. Exemplet smitter, den ene Dreng seer den anden løbe af Lcere, og bliver tilbs'ielig til at følge Exemplet, iscer naar han seer, at det lykkes at faae Arbeide uden at vcere Udlært. Og det lykkes altid llnder en forceret Speculation, som jo er nydt til at bruge selv de maadeligste Kræfter. Hertil kommer endml, at jo mere Proletariatet, som altid maa og vil kjsbe billigt og derfor som oftest kjvber allerdyrest, voxer i