Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

155 Befolkningens Erhvervskilder. Af foranstaaende Angivelser om Befolkningens Fordeling mellem Land og By vil det fremgaa, at den største Deel af Befolkningen maa søge sit Erhverv ved Agerbruget, og efter Folketællingen i 1875 var dette ogsaa Tilfælde for over 50 °/o af Befolkningen. Den Erhvervskilde, der næst efter Agerbruget giver Underhold for det største Antal Individer, er Fabrik- og Haandværk sdrift, som i de senere Decennier er tiltagen med raske Skridt, deels ved den større Capital og den større tekniske Uddannelse, der har staaet til Raadighed for denne Virksomhed og har fremkaldt betydelige Anlæg af forskjellige Slags, deels ved at man efterhaanden ikke har indskrænket sig, som væsentlig var Tilfælde i tidligere Tid, til en simpel Bearbejdelse af de Raaproducter, der findes i Landet, men har udvidet Fabrik- og Haand- værksdriften til at omfatte Fremstillingen af en Mængde Forbrugs- og Nødvendigheds-Gjenstande ikke alene til Landet selv, men ogsaa til Udførsel. Som Exempel paa denne Virksomheds Udvikling skal an- føres, at medens der i Aarene 1836—40 aarligt indførtes 70 Tons raa Bomuld, var denne Indførsel i 1876—80 stegen til 2130 Tons eller 30 Gange saa meget; i 1836—40 byggedes i Gjennemsnit aarligt 62 Far- tøjer med en Drægtighed af 5,630 Tons, i 1871—74 var disse Tal stegne til resp. 207 og 43,819. Norge besidder i sine talrige Vandfald en næsten ubegrændset Driv- kraft for industrielle Anlæg, og naar Adgangen til at benytte denne Vandkraft efterhaanden lettes, især ved Anlæg af Jernbaner, vil Fabrik- og Industri-Virksomheden faa fornyet Opsving. I 1875 ernærede 17,o °/o af Befolkningen sig ved denne Virksomhed, samt ved Bjergværksdrift, der dog kun beskjæftiger en forholdsviis mindre Dee] Individer. Landets udstrakte Kyst, de altid iisfrie Havne og Havets store Fiskerigdom har naturligt henviist en stor Deel af Befolkningen til at søge Erhverv ved Skibsfart og Fiskeri. Norge staaer ogsaa med Hensyn til Skibsdrægtigheden øverst blandt alle europæiske Lande, naar den beregnes i Forhold til Befolkningen, og ogsaa denne Virksomhed har i de sidste Aartier udviklet sig i en forbausende Grad; medens Handelsflaaden i 1835 kun talte 2,272 Skibe med 148,312 Tons Dræg- tighed, indbefattede den i 1880 8,095 Skibe paa 1,518,700 Tons, hvoraf 334 Dampskibe med 58,100 Tons, og alene Sejlskibenes Drægtighed er i de 45 Aar 10 Gange fordobblet. Den større Deel af den talrige Handelsflaade benyttes dog ikke til Ud- og Indførsel til Norge, men er beskjæftiget i udenrigsk Fragtfart. Den overordentlig store Rigdom paa Fisk, der findes i de omgivende Have især paa enkelte Steder, har altid gjort Fiskeri til en vigtig Er- næringsvej for Norge, og Producterne deraf — især Torsk og Sild —