Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

MALING AF DET UTILGJÆNGELIGE. 109' at de to Mål, som de brugte til Kontrollen, må have været Pyramidens skrå Kant c (Tg. 23) og den under c liggende vandrette Linie a, altså en Linie fra Grundfladens Spids til dens Midte, en Linie, som man ganske vist ikke heller har Adgang til, men som Ægypterne dog rimeligvis må have kunnet bestemme Længden af. Hertil må de først have opmålt .Side- linien i den kvadratiske Grundflade. Det er muligt, at de derefter have kunnet regne sig til a, når de en Gang for alle vidste, i hvilket Forhold en Linie fra Midten til Spidsen i et Kvadrat stod til dettes Sidelinie; Ahmes’ Beregninger af a og c (Tg. 23) berettiger til denne Formodning. Men stoler man på Grækernes Vidnes- byrd om Ægypternes Tegnefær- dighed, vilde de i alt Fald have kunnet løse Opgaven derved, at de i Marken afsatte et stort Kvadrat (Tg. 33) svarende til Pyramidens Grundflade, afstak Linier mellem Vinkelspidserne og målte a. Ægypterne behøvede ved en sådan Operation ikke en Gang Tg. 33. at udføre Tegningen af Grund- fladen så stor, som den i Virkeligheden var. De kunde tegne den i, hvad man kalder, »formindsket Målestok«, ja, på et Stykke Papyrus, et Brædt e. I., når de blot på dette afsatte den Målestok, som de brugte ved Teg- ningen af Kvadratet, og senere brugte den samme Måle- stok ved Opmålingen af den således tegnede Linie a. At man har Grund til at formode, at Ægypterne vare i Stand til at udføre sådant, kan sluttes af deres mange Kunstværker i overnaturlig Størrelse, der vise, at de have forstået den næsten endnu sværere Kunst at tegne i forstørret Målestok, og dette endog, hvor Talen var om at tegne mere indviklede og vanskelige Figurer,