Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

51 Retningen af Longmynd, er ogsaa bleven paatrykt hele den nordlige Deel af SiluiTegionen (Nordwales), hvor Lagenes fremherskende Retning er NNO.—SSV., og selv i en stor Deel af Sydwales, i det bakkede Land Syd for Cadei* Idris, som mod Vest begrændses af Havet, er Strygningen fordetmeste NNO. — SSV. (eller NO.—SV.), idet Lagenes Fald naturligviis vexler efter Strygningen. Den siluriske Lagfølge, som indtager en be- tydelig Deel af Shropshire, største Delen af Nordwales og anseelige Strækninger af Hertugdømmets sydlige Egne, synes at opnaae en Mægtighed (c. 30,000'), der endogsaa overgaaer den cambriske Formations. Efter Murchisons Undersøgelser dannes dens ældre Afsnit hovedsageligt af Skifer og Sandsteen (LIandeilo- og Caradocgruppen) og begynder med de mærkelige af Sandsteen og Qvarzit be- staaende »Stiperstones«, der upaatvivleligt ere et af de meest paafaldende Phænomener i Englands physiske Geo- graphie. Som en Række af kyklopiske Ruiner strække de sig langs Vestsiden af Longmynd i Retning NNO.— SSV., idet deres steilt heldende Lag falde mod NNV(?), og ved en Mængde Tverspaltninger deles de i talrige, isolerede Grupper, der stedviis naae en Høide af 15—1600'. I Form af Bassiner (Troughs) og mægtige bølgeformige Masser udbreder den ældre Sil urformation sig over Største- delen af det nordlige Wales, idet den i fuldkommen con- cordant Leiring mod Vest, hviler paa den forsteningsfrie Graavakke i Caernarvon og mod Øst paa de tilsvarende Dannelser i Longmynd, og da dette Terrain tillige er rigt paa platoniske Gjennembrudsmasser, som paa det Mangfoldigste have forstyrret og metamorphoseret Lagene, opnaae Bjergene i Nordwales ofte saa vilde og maleriske