Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

118 Landbruget i det 18. Aarhundrede. Dette sendte ham 1761 til Trondhjem for at iagt- tage Planeten Venus’s Gang forbi Solen. 1762 blev han ansat ved den af Videnskabernes Selskab ledede Opmaaling af Landet, og 1768 blev han udnævnt til Overlandmaaler. 1774 blev han Pro- fessor i Astronomi, og 1801 blev han Abildgaards Efterfølger som Sekretær i Videnskabernes Sel- skab. — I Landhusholdnin^sselskabets første Aar var Sjælen i dets Virksomhed dog Sekretæren, Ghr. Martfeldt, hvem R. Nyerup har givet det Vidnesbyrd, at han var »upaatvivlelig den største Statsøkonom og Handelskyndige, som Danmark nogen Sinde har ejet«. Man kan faa et Indblik i hans Tankegang ved at læse en Betænkning af ham fra 11. Oktober 1775 om Statens Kornhandels- Planer i det sidste Aarhundrede, som findes i Rigs- arkivet. Det er en skarp Indsigelse imod den foran nævnte Toldforordning af 1735 med sit Forbud mod Kornindførsel til Danmark og det sønden- fjældske Norge. Hverken Handelen eller Agerdyrk- ningen maatte kaldes Statens Grundvold; ingen af dem maa enten gjøres til Afgud eller Kjæledægge i en Stat som den dansk-norske; men begge maa de betragtes som »en frugtbar Moders mælkerige Bryster, der af hendes diende Børn bør begge agtes lige ernærende og vigtige«. »Det er desværre rigtig nok en Sandhed, at Danmark haver saare faa retskafne Handelsmænd. Men umuligt bliver det derfor ikke at erholde dem i Tiden, ja endog meget hastigere, end det skulde ventes«. Kjøbmænd ere de bedste Alkymister eller Guldmagere; men for at øve denne Kunst maa de have »fri Brug af Luft og Ild, en statsnaturlig Frihed nemlig«. Der- for maatte Forbudet mod Indførsel af Korn hæves.