Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

128 Landbruget i det 18. Aarhundrede. over 500 Sider tykke Bog kan komme bort fra sit Hovedæmne. At Bogen i øvrigt har svaret til de Krav, man kunde stille til den, er der al Grund til at tro. Endelig udgik fra en Præstegaard en Mand, der efter at have taget teologisk Examen og Dok- torgraden for en religionsfilosofisk Afhandling søgte og fik en Livsgjerning som den første egent- lige Landbrugslærer i Danmark. Det var G. O. Br. Begtrup (1769—1841). Ved Hjælp af et Stipendium for Teologer gjorde han en fler- aarig Udenlandrejse; men i de sidste to Aar af denne studerede han navnlig Landøkonomi i Svejts, Belgien, Holland og England. Fra 1. Maj 1798 optraadte han som Privatdocenl i sit nye Fag ved Universitetet i Kjøbenhavn, giftede sig 1799 og blev 1801 overordentlig Professor i Landøkonomi. Han udvirkede en kongelig Resolution, hvorefter der ved Besættelsen af Præste- og Dommerembeder paa Landet skulde tages særligt Hensyn til dem, som han havde givet Vidnesbyrd om, at de havde gjort F'remskridt i landøkonomiske Studier. Ikke desto mindre havde han kun faa, stundum ingen, Tilhø- rere. Han havde faaet Stemningen imod sig ved at skrive om Kants Filosofi, som han ikke forstod sig paa. Desuden vare hans Foredrag brede, og han blev tidlig tunghør. Mere end ved sin Tale har han udrettet ved sine grundige, om end vidtløftige Skrifter. —< Naar en Sag, der vedrører det danske Land- brug, skal fremmes, da finder man i Reglen blandt dets Støtter ved Siden af det kgl. danske Landhus- holdningsselskab ogsaa det classenske Fidei- c o in mi s. Dette stammer fra forrige Aarhundrede og særligt fra den store Land bore formperiodes Tid.