Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Jonas Collin. 173 som af den kjøbenhavnske Brændeforsyning og Havneopmudring; han har givet Stødet til Anlæget af Havnene ved Helsingør og Frederikshavn saa vel som af Handelspladsen Silkeborg; han har Hoved- æren for Indretningen af det statistiske Bureau, Skovbrugsundervisningen og det statsvidenskabelige Studium. Sammen med Herman 13ech stiftede han 1820 Kjøbenhavns Sparekasse. Han var med at oprette Ryssenstens Badeanstalt 1822, Læseselskabet Athenaeum og Selskabet til Naturlærens Udbredelse 1824, Kunstforeningen og Rosenborg Brøndanstalt 1829, Selskabet til Hesteavlens Forbedring 1832 og Selskabet til forsømte Børns Frelse 1837. Fra 1802 til 1832 var han Sekretær for »Fonden ad usus publicos«, som uddelte Rejseunderstøtlelse til Digtere, Videnskabsmænd, Kunstnere, Industridri- vende og Haandværkere. Dermed staar det i For- bindelse, at han kom til at tage sig af Digteren II. C. Andersen. Han var Medlem af Bestyrelsen for det kongelige Teater 1821—28 og 1842 — 49, og det skyldtes til Dels ham, at J. L. Heibergs Vaude- viller kom til Opførelse. Det var endelig ham, der 1833 satte Thorvaldsens Testamente paa Papiret, og fra 1837 var han Formand for Opførelsen af Thorvaldsens Musæum. Skuespillerinden Johanne Louise Heiberg, for hvem Collin var en faderlig Ven, har skrevet om ham, at han var en afgjort Fjende af alt, hvad man kunde kalde Vrøvl, og for at kunne undgaa dette var det hans Vane at gribe rask ind i, hvad der laa for, og paa egen Haand afgjøre, helst mundtlig, helst strax, hvad hans Kol- leger først troede burde drøftes vidt og bredt; al Vigtighed, al Affektation var hans stille bramfri Væsen en Modbydelighed, og han gjemiemskuede 8*