Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

200 Landbruget i den nyere Tid. Vejret. Kapitelstaxten (Gjennemsnitsprisen, hvor- efter Tiende betales) var for en Tel. af Rug, Byg og Havre: 18 40—49: Kr. 9,27, Kr. 7,00 og Kr. 4,99, 1850—59: Kr. 12,38, Kr. 9,77 og Kr. 6,92. Hertil kom det Opsving, som fulgte med 1848. Den fri Forfatning satte Aaret efter Frugt i en Landbokommission, og nu fulgte en Række Love, der havde indgribende Betydning for Land- bruget og for Landbrugerne: 1850 om Oprettelsen af Kreditforeninger, 1851 om Ophævelsen af den Konsumtion, som betaltes ved Kjøbstædernes Porte, og om Salget af Fæstegods paa Statsejendomme; 1861 kom der en anden Lov om Fæstevæsenet, som har bidraget stærkt til dets Afskaffelse paa private Godser. Før 1750 vare de 75% af Dan- marks Bønder Fæstere; 1835 var dette Forholds- tal sunket til 37; men siden er det stadig gaaet nedad, som man kan se af følgende Liste over Tallet paa Fæstegaarde: 1835: 24795. 1861: 14141. 1850: 21583. 1869: 9216. 1857: 14658. 1877: 5380. 1885: 5361 med c. 26,000 Td. Hartkorn. Hoveriafløsningen blev ogsaa fremmet ved Lov, og 1888 var der kun Levninger tilbage deraf paa 2300 Td. Hartkorn. En Lov fra 1860 førte til, at al Tiendeydelse i Kjærven ophørte fra 1863. De væsentligste Ulemper ved Jagtrettens Udøvelse ere hævede, og Markfreden er hævdet. Den stærke Udvikling af Samfærdselsmidlerne, der har fundet Sted siden 1848, har haft en ind- gribende Betydning for vort Lands Hovederhverv.