Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

208 Landbruget i den nyere Tid. betegnende for ham. Han stod op om Morgenen Kl. 4—5 i Sommertiden, Kl. 5—6 i Vintertiden, talte med Forvalteren, medens denne drak Kaffe, og gik saa rundt i alle Bygninger og saa efter, om alt var i Orden. Derpaa vendte han tilbage til sit Kontor, hvor hans Moders Bibel laa i Vinduet og vistnok daglig blev brugt. Efter at han selv havde drukket Kaffe Kl. 8, holdt han Husandagt med sin Familie, kjørte saa ud til sine Gaarde, og her fær- dedes han med Forvalterne, hvordan Vejret saa var. Atter om Aftenen var han paa Kontoret til Kl. 9, da han mødte i Dagligstuen, hvor der blev læst højt af Aviser eller af nyudkomne Bøger. — Han røg én Cigar om Dagen; han havde ikke Tid til mere, sagde han. Men havde Ugen sex strænge Arbejdsdage, saa var Søndagen en virkelig Hvile- dag. Naar Tesdorph da kom til Kirke, besøgte han ogsaa Fattighuset. — De, der vare i hans Tjeneste, agtedes af ham som »Medarbejdere«. Han sørgede for gode Boliger til sine faste Folk saa vel som for Oprettelsen af Sygekasse og Alder- domsforsørgelseskasse. Han forstod at opdrage sine Medhjælpere uden at bruge haard Tiltale. Søndag Eftermiddag plejede han at, tilbringe en Time med de mange Lærlinge, der vare paa Ourup- gaard. I det hele saå han paa Hovedgaardene dels som Læresteder, dels som Forsøgsgaarde. Naar det ny skulde frem, da var det Besidderne al de store Gaarde, der skulde botale Lærepengene, medens Udbyttet af Forsøgene skulde komme alle Landbrugerne til gode. Han var en af Banebryderne for Jordens Forbedring ved Rørlægning og ved Kunstgødning. Han gik ogsaa i Spidsen ved at bruge Kraftfoder til Kvæget. I det hele prøvede