Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

248 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. forbødes 1750; men Raffinaderierne skulde til Gjen- gjæld være forpligtede til at have Oplag i Stifternes Hovedstæder eller belejligste Handelspladser og der at sælge til samme Pris som i Kjøbenhavn. I denne ægte merkantilistiske Forholdsregel blev der dog snart gjort Indskrænkning; 1752 blev der givet Bevilling til Oprettelsen af Raffinaderier i Randers for Aarhus Stift, i Aalborg for Aalborg Stift og i Viborg for Viborg Stift; i Odense blev der oprettet et Raffinaderi, der skulde forsyne Fyns og Ribe Stifter. 1754 ophævedes clet vestindisk-guineiske Handelskompagni, Regeringen overtog dets Raffi- naderier, men solgte dem siden til Grev Schimmel- mann. Der blev nu almindelig Frihed til at op- rette Raffinaderier i Kjøbenhavn og til at sælge Sukker, i hvilke Byer man vilde. 1760 var der allerede 13, 1768 endog 20 Raffinaderier i Gang i Kjøbenhavn. Der blev betalt Præmier for Udførsel af raffineret Sukker og Sirup. Denne Udførsel gik især til Østersølandene, og den tog til, da vi under Verdenskrigen i Slutningen af Aarhundredet beholdt vor nevtrale Stilling. Da raffineredes i Kjøbenhavn 13 å 14 Mill. Pd., i Helsingør 800,000 Pd., i Odense 700,00’0 Pd. og i Aalborg 300,000 Pd. Sukker. Den frisindede Toldforordning af 1797 hævede Udfør- selspræmien. Desuagtet vedblev Raffineringen at gaa godt, indtil den gunstige nevtrale Stilling op- hørte 1807. Tilførselen af Raastof blev nu standset. Raffinaderier oprettedes i Prøjsen og Rusland, og de engelske og amerikanske Raffinaderier udvide- des. Hvordan det gik tilbage, kan skjønnes af, at der 1837 kun raffineredes 4,700,000 Pd. i 11 kjø- benhavnske Raffinaderier, og at der foruden dem kun var Haffinaderier i Odense, Fredericia og