Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Hendrik Pontoppidan. 259 siden bleven opdraget af en Toldinspektør Langeland i Tisted. 13 Aar gammel gik han til Søs; men Skibet forliste; saa opgav han Sømandslivet, kom i Lære hos en Grosserer i Kjøbenhavn og blev derpaa Kommis, først i Hamborg (1837—40) og derpaa en kort Tid i Manchester. 1841 begyndte han en selvstændig Forretning i Hamborg; i nogle Aar var han i Kompagni med Regner Westenholz; men efter Treaarskrigen bosatte denne sig i Lon- don, og de kom efterhaanden til at føre hver sin Forretning. Pontoppidans voxede stadig. Han var ikke blot Kommissionær for mange Kjøb- stadbanker og Kjøbmænd udenfor Kjøbenhavn; hans Hus udførte ogsaa Forretninger for National- banken og for det danske Finansministerium. I Hamborg og Altona kunde man overhovedet ikke skille mellem Pontoppidans Kredit og den danske Handelsstands Kredit i det hele. Det saa derfor meget alvorligt ud, da ogsaa hans Hus begyndte at vakle. Hverken Nationalbanken eller det danske Finansministerium syntes at have Øje for, hvor nødvendigt det var at støtte Pon- toppidan i dette Øjeblik. Deres Svar paa hans Meddelelser om Stillingen bragte ham til den 7. December 1857 at standse sine Betalinger. Samme Dag blev C. F. Tietgen sendt til Hamborg af Gros- serersocieletets Komité. Dennes Formand og Vice- formand, Etatsraaderne A. N. Hansen og C. A. Bro- berg, havde et klarere Syn end Nationalbanken og Finansministeriet for den Fare, som truede hele den danske Handelsstand og med det samme alle de Haandværkere og Landmænd, der stode i For- hold til Kjøbmænd og Banker som Debitorer eller Kreditorer, og de fandt Forstaaelse hos Indenrigs-