Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

G. A. Hagemann. 271 kedspris. Det vil dog ikke være disse Forhold alene, der komme til at afgjøre, hvor stort et Udbytte Landmændene kunne faa af deres Roemarker. De kunne avle 300, og de kunne avle 500 Centner paa en Tønde Land. Men i alle Tilfælde vil Suk- kerroedyrkning kunne være en Støtte for det hele Avlsbrug. De danske Sukkerfabrikkers Drift ledes af Di- rektør G. A. Hagemann, der i en blandt Stu- dentersamfundets Smaaskrifter udgiven Afhandling om Sukkerdyrkning og Sukkertilvirkning har gjort en lærerig Sammenligning imellem Dyrkningen og Tilvirkningen af Rørsukker paa St. Croix, der maa betegnes som en Rovdrift, og Roesukkerdyrkningen, hvormed en Landmand kan øge sin Formue. I denne Afhandling har han ogsaa gjort Rede for, hvordan man tidligere med hydrauliske Presser søgte at tvinge Roerne til at afgive deres Saft og dog ikke udvandt mere end 80 % af denne, medens man nu ved den saakaldte Diflusionsmetode er i Stand til at uddrage alt Sukkeret af Roerne. Man skærer Roerne i tynde Skiver, og naar disse anbringes i Vand, da vil der finde en livlig Virksomhed Sted gjennern Væggene paa de uendelig mange smaa Celler, hvoraf Roerne bestaa; Sukkersaften vil træde ud af Cellevæggen, og Vandet vil træde ind; det er den samme Egenskab ved alle levende Planteceller, som man benytter sig af, naar man sætter en afskaaren Blomst i et Glas Vand, — den vil hurtig rejse sig igjen, selv om den er falden mat om. Men Vilkaaret for, at Udskilningen af Saft og Optagelsen af Vand kan finde Sted, er, at Livet er bevaret i Roecellerne. Har Roen været