Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Venetianske Glasværker. 33 landsvasen. Den har en Højde af 9 1/2 og en Bredde af 6 Tommer, bestaar dels af blaat og dels af hvidt Glas og er prydet med et ophøjet Arbejde (Relief), som den berømte tyske Kunstkjender Winckelmann (1717—68) mente, forestillede Pelevs og Totis, Akillevs’ Forældre. Fra Rom kom Kunsten at tilvirke Glas til Spanien og Gallien; men her slog den ikke Rod, og de italienske Glashytter forfaldt under Folke- vandringen. I de 500 Aar, som fulgte efter denne, var Konstantinopel Hovedsædet for en blom- strende Glastilvirkning. Da Venetianerne under Korstoget 1204 indtog det østromerske Riges Hoved- stad, lykkedes det dem at hjemføre en stor Mængde dygtige Glasarbejdere. Venetias Glasværker ble ve 1289 forlagte til Øen Murano, og der blev sat saa strænge Straffe for at røbe Hemmelighederne ved Tilvirkningen, at disse i lang Tid bleve bevarede. Republiken Venetia havde da i Virkeligheden Eneret paa de finere Glassager, som under Paavirkning af Kunstens Opblomstring i Italien i det sextende Aarhundrede fremkom i bestandig mere smagfulde Former. En smuk Samling af berømte venetianske Glas findes i de danske Kongers kronologiske Sam- ling. Frederik 4. havde som Kronprins 1692 be- søgt Glasværkerne paa Murano, og da han Nyaars- dag!709 paa en Rejse, han gjorde som Konge, men under Navnet »Greven af Oldenborg«, atter opholdt sig i Venetia, blev der paa 12 store Baade, hvis Korkarle vare iførte Republikens Liberi, overbragt ham en stor Gave af Glasvarer. Raadsherren, som opvartede Kongen ved denne Lejlighed, forklarede ham, »at Regeringen havde tilsendt denneÆreskjænk til Greven af Oldenborg; men dersom det havde