Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Dansk Porcellæn. 71 ojede den fra 1749. I Tiden fra 1731 til 44 var der ikke mindre end 4 Personer, som tilbød Regeringen, °g til Dels fik Penge for, at »oprette et Manufaktur for gjennemsigtigt Porcellæn saa godt som det sach- siske«. Men 1755 fandtes paa Bornholm en hvid Lerart af samme Slags som den »schnorrske Jord«. Paa det store kongelige Bibliotek i Kjøbenhavn findes et pragtfuldt Haandskrift i Folio: »Museum Mineralogicum Danicum eller dansk Mineralkabinet, indeholdende danske og norske Metaller, Mineraler °g Fossilier, som efter kgl. allernaadigste Befaling siden Anno 1750 ere dels fundne, samlede og udi en systematisk Orden beskrevne af Andreas Birch«. Forfatteren var Søn af en bornholmsk Byskriver og blev, 36 Aar gammel, 1753 udnævnt til Mineral- inspektør og 1758 til Byskriver i Kjøbenhavn. Dette sidste Embede fik han Lov til at lade en Fuldmægtig styre for sig, medens han selv fremdeles skulde have Opsigt med Landets Mineralvæsen. Blandt andet havde han Tilsyn med forskjellige af Rege- ringen fremhjulpne Forsøg paa at gjøre Porcellæn, Wledes i en Fabrik ved Blaataarn, hvor Fransk- manden Louis Fournier, støttet af Billedhugger Stanley og, efter hans Død 1761, afWiedewelt, havde frembragt Kar af »blød Masse«, der minde om de Egnende fra Sévres. Disse Forsøg slaa vel i Sam- menhæng med, at der 1755 var paavist Kaolin ved Grødby Aa paa Bornholm. Nu til Dags bruges den bornholmske Kaolin ikke paa Porcellænsfabrikkerne; derimod benyttes og udføres den i stor Maalestok l,l Papirfabrikationen, hvortil den synes fortrinlig dikket paa Grund af sin blændende Hvidhed; Kaolinen fra Limoges har i ubrændt Tilstand et 110get gulligt Udseende. Da Opdagelsen af Kaolinen,