Frue Kirke I Aarhus
EN VEJLEDNING FOR BESØGENDE

Forfatter: R. Berg

År: 1904

Forlag: ALBERT BAYERS FORLAG - JYDSK BOGFORLAG

Sider: 46

UDK: 7265 (489)

59 69

UDGIVET AF KIRKENS VÆRGE

KONSUL CHR. W. F. BESTLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
VII. EPITAFIER OO LIOSTEN. DA Kirken fra en stille Klosterkirke gik over til at blive en luthersk Sognekirke har dette naturligvis i mere end en Henseende givet den et nyt Præg. Menigheden har faaet sine Stolestader, fornemme Folk maaske særlige Pulpiturer. Thi for Godtfolk gjaldt det om, at de, ligesaa vel som ude i det virkelige Liv, ogsaa indenfor Kirkens Mure mar- kerede, hvad de skyldte deres Stand og Værdighed. Det var lige ned til vor Tid en af Kirkens væsentligste Indtægter at sælge Stolestader og enhver Sognemand, der satte Pris paa sit gode Navn og Rygte, var nødt til at have sin særlige Plads. Naturligvis gav denne honnette Ambition Anledning til megen Forargelse, som dog heldigvis nu ikke længer gives, efter at Kirken forlængst har indført aabne Stolestader. Men Forskellen gjaldt ikke blot for dette Liv, den førtes med beraad Hu over i det næste. Det gjaldt ikke blot om at have en fin Plads, medens man levede, men ogsaa efter at man var død. De, der havde Raad til det, nøjedes ikke med at ligge udenfor paa Kirkegaarden, de købte sig et Lejested indenfor Kirkens Mure, stiftede Legater for at Begravelsen kunde blive vedligeholdt og opsatte Ligstene eller Minde- tavler, udførte med større eller mindre Kunstfærdighed og i finere eller simplere Materiale, alt eftersom Kravene var. Som Regel indeholder disse Mindesten eller Mindetavler de jordedes Navne og deres Fødsels- og Dødsaar. Ofte er det sidste dog ikke kommen med, idet den overlevende, der har bekostet Monumentet, har ladet det opsætte inden sin Død, og naar denne saa er indtruffen, har de efterlevende forsømt at sætte de manglende Tal paa. Tit er Monumenterne hele Slægtstavler, der fortæller de begravedes Livshistorie i korte Træk, Forældres, Hustrus eller Hustruers og Børns Navne og Livsstillinger, deres gode Gerninger m. m. Som Regel ender de med et fromt Ønske om de begravedes Salighed. Hvad der giver disse Monu- menter Betydning er den Omstændighed, at de ofte er smukt udførte; ikke saa faa af dem er sande Pragtexemplarer paa Billedhugger- eller Billed- skærerarbejder, og heller ikke saa faa har gode Portrætter eller andre billed-