Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

FASTE LEGEMER. LIGEVÆGT. § 112. Ruinerne af Oldtidsfolkenes vældige Bygningsværker (Fig. 108) vise tilstrækkeligt, at man i hine fjerne Tider har kunnet tumle med Genstande saa store, at det ikke kan være sket med de bare Hænder eller de umiddelbare Menneskekræfter. Alene Flytning og Oprejsning af een af de Obelisker, hvormed de gamle Ægyptere prydede Indgangen til deres Templer, og som bestod af en eneste firkantet, noget tilspidset Sten af en Længde paa indtil 150 Fod, Fig. 107. Enarmet (A) og toarmet (B) Vægtstang. frembyder endnu i vore Dage de største Vanskeligheder. Oldtids- folkene maa altsaa have været i Besiddelse af Midler til at magte tungere Byrder, end Muskelkräften umiddelbart formaaede; og der kan ingen Tvivl være om, at Løftestangen her har spillet en frem- trædende Rolle. Løftestangens Opfindelse ligger i den Grad nær, at dens Oprindelse ikke lader sig angive; og man har sikkert, længe før det høje Kulturtrin, hvorom de ovennævnte Oldtidsruiner bære Vid- nesbyrd, var naaet, brugt Løftestænger, baade som eenarmet og som toarmet Vægtstang. Den kaldes eenarmet, naar Stangen er understøttet ved sin ene Ende (mod Jorden), og Byrden A og Haanden (Pilen) altsaa befinde sig til samme Side for Understøt- telsespunktet og derfor virke i modsatte Retninger, Byrden nedad, Haanden opad. Den kaldes toarmet, naar Byrden B virker paa den ene Ende, og Haanden paa den anden i samme Retning (begge nedad), idet et Punkt af Stangen imellem Byrde og Haand